Børnehaven Mariehønen er normeret til 40 børn i alderen 3-6 år. Lige nu er 35 børn indskrevet. Institutionen er af ældre dato, men fremstår velholdt, ryddelig og pæn, både inde og ude. Børnehaven er
beliggende i område Sydøst.
Punkter til opfølgning fra sidste besøg den 6. juli 2023:
- Lyddæmpende voksduge: Fortsat slidte – der er nu indkøbt til udskiftning.
- Termometer til køleskabene mangler fortsat. Obs på indkøb og tjek af disse: Max 5 grader.
- Åbne Skraldespande fjernes – anvend kun pedalspande.
- Udleveret A4-side til registrering af diverse procedure fx aflæsning/rengøring af køleskab mm.
Konklusion på dagens tilsyn:
Rengøring:
Rengøringen er hjemtaget af kommunen. De har haft en fast rengøringsdame tilknyttet, de var meget tilfredse med. Men hun er desværre sygemeldt og kommer ikke retur.
Efterfølgende har institutionen haft flere afløsere tilknyttet, hvilket kvaliteten af rengøringen har båret præg af. Nyt rengøringspersonale kan selv bestemme om de vil rengøre børnehaven tidlig morgen eller sen eftermiddag. Leder fortæller det er tydeligt at se der ikke foretages daglig gulvvask på stuerne. Ej heller foretages daglig støvsugning.
Opholdsrum:
- Institutionen fik installeret nyt ventilationssystem i 2021, hvilket har forbedret indeklimaet, men genererer lidt baggrundsstøj ifølge leder.
- Der findes voksduge på stuernes borde ift. lyddæmpning. Disse er udskiftede og intakte.
- Stuerne fremstår ryddelige og lyse. På nogle af bordene og under bordene, ses krummer fra måltidet forinden. Borde og stole aftørres normalvis efter måltiderne. Personalet grovfejer normalt også i løbet ad dagen.
- Leder er ikke bekendt med procedurer for rengøring af gulve, øvrige møbler og inventar.Men de fremstår rene ved dagens besøg.
- Gulvet er vaskbart vinyl. Gulve er hele og uden sprækker.
- Personalet fryser af og til, da der er kuldebroer flere steder. Varmen kan reguleres på radiatorer.
- Der findes gardiner rundt omkring i institutionen. Det er personalets eget ansvar at vaske dem. De vaskes ved behov.
- Legetøj rengøres ved behov.
Soverum/arealer:
- Der luftes ud i rummet, inden børnene skal ind og sove.
- Der er indkøbt nye madrasser.
- Sengetøj og lagner vaskes minimum hver 14. dag.
Puslerum:
- Puslerum og toiletter fremstår ryddelige og rene. Der er procedure for bleskift, og alle materialerne er indenfor rækkevidde.
- Der er pedalskraldespande, men også stor åbne skraldespande. De åbne skraldespande bør afskaffes, og der bør kun anvendes affaldsspande, der er pedalbetjente med klaplåg.
Køkken:
- Køkkenet benyttes kun af personalet.
- Børnene medbringer egne madpakker til dagens måltider.
Hygiejne
Håndhygiejne:
I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger sikrer personalet og børnene god håndhygiejne ved altid at vaske hænder, når de er synligt snavsede, efter udendørs leg, kontakt med dyr og toiletbesøg samt før måltider. Håndvask udføres også efter hoste, nys og næsepudsning samt efter brug af handsker eller håndtering af affald. Der anvendes flydende sæbe og engangshåndklæder.
Brug af handsker:
Handsker anvendes altid ved bleskift, hjælp til toiletbesøg samt ved håndtering og rensning af sår. De bruges også ved hjælp til opkastning og efterfølgende rengøring, ved diarré samt ved aftørring af blod og sårsekret. Derudover benyttes handsker ved håndtering af urent vasketøj.
Garderober:
- Det er ikke muligt at adskille vådt og tørt overtøj i garderoben. Forældrene tager selv overtøjet med hjem og tørrer det.
Udefaciliteter og legeplads:
- Der er skraberiste udenfor alle indgangsdøre.
- Hegnet ind til børnehaven (fra parkeringspladsen) er ikke specielt højt. Der har tidligere været hul i hegnet, men det er repareret. Børnene vil kunne kravle over hegnet, hvis de er kreative nok. Legeområdet til børnehaven skal være forsvarligt indhegnet, således, at børnene ikke kan komme ud. Hegnet skal bestå af en konstruktion, som børnene ikke kan klatre på og samtidig ikke kan komme i klemme med hals og hoved (Retningslinjer for hygiejne og sikkerhed I dagtilbud, Kalundborg kommune).
Legepladstilsyn:
- Senest udført i maj 2023. Er gyldig til maj 2025, så der må snart komme tilsyn igen. Der var følgende påbud: Et slidt reb i klatretårnet (fikset), en slidt overlægger (fikset), en fugleredegynge hang for lavt. Denne er hejst op i højden siden. Plastik på gynger var gået i stykker, hvilket også er fjernet.
- Det er længe siden sandet sidst er blevet skiftet i sandkasserne, men dette er i proces ifølge leder.
Forebyggelse af ulykker:
- Legeplads efterses dagligt, inden der kommer børn derud.
- Der er altid mindst to voksne på legepladsen, når der er børn.
Sygefravær og smitsomme sygdomme:
Registrering af børns fravær foretages via Aula, hvor også årsag angives. Der har været et par tilfælde af omgangssyge og tilfælde med hoste/feber. Leder indhenter information om smitsomme sygdomme på Sundhedsstyrelsens
hjemmeside og deler information om sygdomme, smitterisiko og hvor længe de skal være hjemme med forældrene, hvis der er tale om særligt smitsomme sygdomme.
Flere gange er børn dog meldt raske og er kommet i institution før end anbefalet. Leder og ansatte har løbende en dialog med forældre. Hvis børnene er syge, ringes de hjem.
Brandtilsyn:
Seneste brandtilsyn var i november 2024.
Førstehjælp:
Kursusbevis er udløbet.
Anbefalinger
Inde:
- Dialog med koordinator fra Kommunes rengøringsservice ønske om at til tilknyttet fast rengøringspersonale til institutionen og udarbejde en detaljeret rengøringsplan, der specificerer daglige, ugentlige og månedlige opgaver. Dette kan inkludere daglig gulvvask og støvsugning.
- Undersøge muligheder for at reducere baggrundsstøjen fra ventilationssystemet, eventuelt ved at installere lyddæmpende materialer.
- Fortsat at aftørre borde og stole efter hvert måltid, og at gulvene fejes og vaskes dagligt.
- Kontakt team Vej og Ejendom for at identificere og isolere kuldebroer ift. forbedring af varmeeffektiviteten og komforten i opholdsrummene.
- Udskiftning af åbne skraldespande med pedalbetjente skraldespande med låg for at forbedre hygiejnen. Både på stuer og på toiletter.
- Brug af engangsforklæder anbefales ved hvert bleskift.
- Overvej tørremuligheder til vådt udetøj.
- Alle køleskabe bør have termometre for at sikre at køleskabstemperaturen ikke overstiger de anbefalede 5 grader. Afvaskning af køleskabe indeni og udenpå en gang ugentligt.
Ude:
Skift af sand i sandkasserne.
Sikkerhed:
At arrangere nyt førstehjælpskursus for personalet og sikre opdateret kursusbevis.
Påbud:
Eftersyn og forhøjning af hegn samt at fjerne ting op ad hegn, for at undgå børnene kravler ud på parkeringspladsen eller til befærdet vej (Kennet Jensen, Distriktskoordinator hos Team Vej og Ejendom dækkende Syd og Øst, er kontaktet).
24.03.2025
Kalundborg kommune
Hygiejnesundhedsplejerske Charlotte Østerild