Punkter til opfølgning fra sidste besøg den 07.02.24
- Skifte sengelinned mindst hver 14. dag. – Skiftes nu efter anbefalingerne.
- Udarbejde en procedure for rensning af sår. – Er under udarbejdelse.
- Skifte sandet i sandkassen én gang årligt. – Bliver skiftet inden påske.
- Anskaffe pedalspande på stuerne. – Er anskaffet.
- Udføre legepladstilsyn én gang årligt. – Udført primo 2025.
Konklusion på dagens tilsyn:
Institutionen har en normering på 25 børn, men aktuelt er der 26 børn i alderen 1-5 år. Børnene er fordelt på 5 stuer, med maksimalt 6 børn per stue.
Rengøring:
Institutionen er tilfreds med rengøringen, efter at kommunen har overtaget opgaven, rengøringen udføres synligt i morgentimerne. Institutionen vil nu indlede en dialog med rengøringen om muligheden for, at de påtager sig opgaven med at vask af de mindre gulvtæpper samt aftørring af pedalspanden i badeværelset én gang om ugen.
Fysiske forhold/indeklima/sikkerhed:
- Personalet oplever et acceptabelt indeklima med hensyn til støjgener. Der er akustiklofter, og normeringen er god i forhold til antallet af børn, og der er mulighed for at benytte ørepropper, derudover er der fokus på at reducere antallet af børn, der opholder sig i garderoben samtidig.
- Personalet oplever ingen gener i forhold til indeklima, træk eller lign., og institutionen er fri for revner, slitage og fugtskader.
Indretning – inde- og udefaciliteter:
Legepladsen deles med skolebørnene, men børnehavebørnene har også mulighed for at benyttes deres egen.
Forebyggelse af ulykker:
Skarpe knive og rengøringsmidler opbevares sikkert i en kurv i et højt skab, uden for børnenes rækkevidde. Alle vinduer på stuerne er udstyret med kroge, og der er gitre foran alle døre, der fører til udearealerne.
Sygefravær og smitsomme sygdomme:
Registrering af børns fravær foretages via Aula, men årsagen angives ikke nødvendigvis. Forældrene er dog generelt gode til at informere personalet, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.
Personalet indhenter information om smitsomme sygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og deler et direkte link med forældrene på Aula, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.
Brandtilsyn:
Senest i 2023 uden bemærkninger.
Legepladstilsyn:
Senest i 2025 uden bemærkninger.
Garderober:
- I garderoben er der mulighed for at hænge vådt tøj i tørreskabet. Der er dog ingen hylde til fodtøj, hvilket gør rengøring under skoene vanskelig. Skoene opbevares på en bakke, som rengøres efter behov, og op til weekenden tømmer børnene deres garderobe helt, hvilket giver mulighed for at fjerne bakkerne og rengøre området under dem.
- Forældre går gennem skolens længere gang, for at komme ind til institutionen, hvor der er placeret én grovere og én finere måtte.
- Der er skraberiste foran alle indgangsdøre.
- Der er en forsænket, grovluvet måtte eller lignende umiddelbart inden for dørene. Måtten skal kunne bringes udenfor i håndterlige stykker og rystes og bankes, denne mangler ved indgangen fra legepladsen.
- En stor almindelig blød måtte til aftørring af fodtøjet.
Opholdsrum:
- Gulve er intakte og uden huller og rengøres dagligt.
- Gardiner fremstår rene og rengøres ved behov.
- Det mekaniske ventilationsanlæg rengøres af firma i forbindelse med tilsyn.
- Der er fokus på udluftning, som udføres efter behov i intervaller af 5-10 minutter. I sommerperioder er der generelt åbent døre/vinduer men fokus på træk, da institutionen har høj sol på alle sider, hvilket opleves meget varmt.
- Stolene fremstår rene og aftørres dagligt efter hvert måltid.
- Borde fremstår rene og aftørres ved behov før måltider, og altid efter måltider.
- Radiatorer, hvor der er risiko for, at børn kan komme til skade ved fald imod dem og ved berøring af dem. Er der placeret borde/reoler for at undgå ulykker.
- Der er pedalskraldespande med låg på alle stuer samt hvor der pusles.
- Hylder, skabe, lamper m.m. fremstår rene men rengøres kun nogle gange om året, ved synligt snavs eller øget smitterisiko som følge af sygdom.
- Legetøj og kasser rengøres ved behov i sæbevand. Der er ekstra fokus på rengøringen ved bl.a. ophobede sygdomstilfælde.
- Udklædningstøj anvendes i perioder, men vaskes ikke 1 gang om måneden efter brug.
- Stikdåser i børnehøjde er sikret med blindstik.
- Tablets og laptops anvendes ikke. Bruger computer på konteret, i forbindelse med dokumentation.
- Dørhåndtag rengøres dagligt.
- Løse mindre gulvtæpper bør være vaskbare, og de bør vaskes mindst 1 gang ugentligt – og i øvrigt efter behov
- Ikke alle vandhaner og sæbedispensere er udstyret med sensor.
Soverum/arealer:
- Ingen børn sover indenfor, men sover udenfor i krybber og barnevogne i en barak.
- Hvert barn har sin egen madras og sengetøj.
- Vask af madrasser udføres 1 gang om måneden, på 60 grader.
- Vask af dyner, tæpper og puder, udføres 2 gange årligt ved 60 grader.
- Sengetøjet vaskes hver 2. uge, og ved behov, på 60 grader.
- Madrasser og dyner opbevares i barnevogne og krybber, når børnene sover, og tages i et skab i barakken, når det ikke er i brug.
- Krybber og barnevogne, tilses for skimmelsvamp og rengøres med sæbevand ved behov.
- Der findes madrasser med betræk, dyner og puder inde på stuerne, som børnene kan benytte i dagtimerne ved behov, dette vaskes hver 14 dag.
Puslerum:
- Der anvendes altid engangshandsker, men kun noget personale anvender engangsforklæde i forbindelse med bleskift.
- Der anvendes et fugttæt engangsunderlag under pusling.
- Puslemadrassen aftørres med sprit i 1 minut efter hvert bleskift for at forebygge smitte. Ved synlig forurening rengøres den først med vand og sæbe, og aftørres med sprit efterfølgende.
- Puslemadrassen og puslebordet rengøres kun 1 gang dagligt med et universelt rengøringsmiddel samt efter synlig forurening.
- Der er procedure for anvendelse af cremer. Personalet anvender kun børnenes egen cremer, efter anvisning fra forældre.
- Affaldsspanden vaskes efter behov, men ikke fast 1 gang om ugen.
Køkken:
- Der anvendes engangspapirhåndklæder.
- Karklude og viskestykker skiftes mindst 1 gang dagligt og vaskes ved 90 grader. Institutionen står selv for vask af dette.
- Der vaskes altid hænder efter ny arbejdsgang i køkkenet.
- Køleskabene i køkkenet er udstyret med synlige termometre, der viser en makstemperatur på 5 grader. Dette gælder dog ikke for køleskabene på stuerne, da der ikke ses et termometer.
- Alle køleskabe vaskes 1 gang om ugen, inden og uden på.
Hygiejne:
I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger sikrer personalet og børnene god håndhygiejne ved altid at vaske hænder, når de er synligt snavsede, efter udendørs leg, kontakt med dyr og toiletbesøg samt før og efter måltider. Håndvask udføres også efter hoste, nys og næsepudsning samt efter brug af handsker eller håndtering af affald. Der anvendes flydende sæbe og engangshåndklæder.
Brug af handsker:
Handsker anvendes altid ved bleskift, hjælp til toiletbesøg samt ved håndtering og rensning af sår. De bruges også ved hjælp til opkastning og efterfølgende rengøring, ved diarré samt ved aftørring af blod og sårsekret. Derudover benyttes handsker ved håndtering af urent vasketøj.
Legepladsen:
- Afskærmning, indhegning og låge er intakt. Det har en passende højde.
- Indgangsdøre er forsynet med højtsiddende håndtag, så småbørn ikke selv kan lukke dem op, men kan nemt kunne lukkes op og i af voksne.
- Sandkassen bliver tildækket ved lukketid med et net.
- Legepladsen er offentligt tilgængelig, men bliver ikke tjekket af personalet, før børnene benytter den. Men børnene er altid under opsyn.
- Institutionen tænder ikke bål.
- Børnene opfordres til at have solcreme på om morgenen, og de med sart hud får en ekstra påføring, med deres egen solcreme ved middagstid.
- Om sommeren er der mulighed for at lege i skyggen under parasoller eller solsejl.
- Sandet skiftes 1 gang om året; som minimum bør det skiftes 2 andet år.
- Der er ingen giftige planter i institutionen, og personalet er særligt opmærksomme på dette i forbindelse med bedsteforældredage hvor de medbringer blomster til at plante i haven.
Førstehjælp:
- Personalet har været på førstehjælpskursus og har 1 førstehjælpskasse i institutionen.
- Der er ingen procedure for rensning af overfladiske sår.
Anbefalinger:
- En grovere måtte, ved indgang fra legepladsen.
- Hylder, skabe, lamper, legetøj og opbevaringskasser rengøres 1 gang om måneden.
- At udklædningstøjet vaskes ved 60 grader mindst 1 gang om måneden. Da institutionen kun bruger det i kortere perioder, bør det som minimum vaskes efter hver brugsperiode.
- At mindre gulvtæpper vaskes mindst én gang ugentligt – og i øvrigt efter behov.
- Opsætning af vandhaner med sensor i børnehaven, når vandhanerne skal udskiftes.
- Krybber og barnevogne, tilses for skimmelsvamp og rengøres med sæbevand 1 gang om måneden.
- At alt personale anvender engangsforklæder, ved bleskift.
- Puslemadrassen og puslebordet bør rengøres mindst 2 gange dagligt, med et universelt rengøringsmiddel samt efter synlig forurening.
- At affaldsspanden på badeværelset aftørres 1 gang om ugen.
- At alle køleskabe har synlige termometre, med temperaturer på max 5 grader.
- Legepladsen er offentligt tilgængelig, men bliver ikke tjekket af personalet, før børnene benytter den.
- At udarbejde en procedure for rensning af overfladiske sår.
Påbud:
Ingen.
12. marts 2025
Line Brandt Zastrow, sundhedsplejerske
Kalundborg Kommune