Friluftsgården er en nyere integreret naturinstitution, opført for knapt seks år siden. Institutionen har kapacitet til 60 børn, fordelt på 15 vuggestuebørn og 45 børnehavebørn, i alderen 0-6 år. På nuværende tidspunkt er 15 vuggestuebørn og 41 børnehavebørn indskrevet i institutionen.
Punkter til opfølgning fra sidste besøg den 12.05.21
- Affaldsspande på stuer er ikke lukkede hvilket anbefales.
Konklusion på dagens tilsyn:
Rengøring: Institutionen er meget tilfredse med rengøringen, som varetages af privat leverandør dagligt af tre timers varighed.
Fysiske forhold/indeklima/sikkerhed:
- I sommer oplevede personalet en kortvarig periode med hovedpine på grund af problemer med den mekaniske ventilation. Efter udskiftning af filtre mærkede man en positiv effekt.
- Institutionen arbejder aktivt på at reducere støj ved brug af akustikplader, begrænsning af børneantal i garderoben og åbning af flere rum for bedre fordeling. Den gode personalenormering muliggør disse tiltag.
- Der mangler et fodpanel på én af stuerne, men dette er under udbedring.
- Institutionen har fisk og snegle i akvarier og terrarier. Der findes et akvarium inde på stuen til vuggestuebørn, der er tapet til med gaffa, så børnene ikke har adgang til vand og fisk. Bagved akvariet findes løsthængende ledninger, der er i proces med at blive sikret og tildækkede.
Udefaciliteter:
- Institutionen har en stor legeplads, her går en del af personalet patruljerunder, for at have et blik på børnene mens andre voksne er en del af legen.
- De har udekøkken og opholdsrum under halvtag som benyttes om sommeren.
- Hvis det har regnet meget, og der er dannet store vandpytter, afspærres området i en periode.
Forebyggelse af ulykker:
Børnene er altid under opsyn. Der er monteret børnesikring på dørene for at forhindre klemning af fingre. Skarpe knive, rengøringsmidler og opvasketabs opbevares sikkert i et aflåst depot uden for børns rækkevidde.
Sygefravær og smitsomme sygdomme:
Registrering af børns fravær foretages via Vigo, men årsagen angives ikke nødvendigvis. Forældrene er dog generelt gode til at informere personalet, hvis der er tale om smitsomme sygdomme.
Personalet indhenter information om smitsomme sygdomme på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og deler information om sygdomme, smitterisiko og hvor længe de skal være hjemme med forældrene, hvis der er tale om særligt smitsomme sygdomme.
Generelt oplever institutionen lavt sygefravær, både iblandt personale og børn.
Brandtilsyn:
Senest tilsyn i sommeren 2024, hvor der ingen bemærkninger var.
Legepladstilsyn:
Senest tilsyn i december 2024, der var få bemærkninger i form af nogle skruer der skulle skiftes, og et udkigstårn der skulle fjernes.
Garderober:
- Hvert barn har egen garderobe på ca 35 cm med knager til overtøj, så udetøj kan adskilles fra inde tøj. Der er en hylde til fodtøj, så rengøringen af gulvet sikres. Der er også et andet rum, hvor vådt overtøj og sko kan adskilles fra det øvrige tøj i garderoben.
- Børnene går på strømpesokker, da der er gulvvarme i alle rum.
- Forældre anbefales at anvende engangs-plastovertræk ellers efterlade deres fodtøj i indgangspartiet.
- Der er ikke skraberiste foran alle indgangsdøre.
- Der er ikke en forsænket, grovluvet måtte eller lignende umiddelbart inden for dørene. Måtten skal kunne bringes udenfor i håndterlige stykker og rystes og bankes.
- Der er en stor almindelig blød måtte til aftørring af fodtøjet.
Opholdsrum:
- Gulve er intakte og uden huller og rengøres dagligt.
- Gardiner fremstår rene og rengøres ved behov. Der er kun gardiner i soverummene.
- Det mekaniske ventilationsanlæg rengøres af firma i forbindelse med tilsyn.
- Der er fokus på udluftning, som udføres efter behov i intervaller af 5-10 minutter.
- Stolene fremstår rene og aftørres dagligt samt efter hvert måltid.
- Borde fremstår rene og aftørres før og efter måltider.
- Der er ingen skraldespande på stuerne, men mens der spises madpakker, findes mindre sorteringskasser i hver gruppe, da der er fokus på at lære børnene korrekt affaldssortering. Efter måltidet bortskaffer personalet affaldet i større skraldespande.
- Hylder, skabe, lamper m.m. fremstår rene og rengøres 1 gang om måneden ved synligt snavs eller ved øget smitterisiko som følge af sygdom.
- Legetøj og kasser rengøres 1 gang månedligt og ved behov i sæbevand. Der er ekstra fokus på rengøringen ved bl.a. ophobede sygdomstilfælde.
- Der er ikke fri benyttelse af udklædningstøj. Kun i forbindelse med optræden eller fastelavn. Tøjet vaskes efterfølgende ved 60 grader.
- Alle stikdåser er nyere. Derfor ikke behov for blindstik
- Tablets bruges sjældent. Stuerne har hver deres telefon, der bruger til at dokumentere, tage billeder, svare forældre mm. De tørres derfor ikke af efter brug.
- Dørhåndtag rengøres dagligt.
- Der er ikke sikkerhedskroge på døre ud til haven.
- Mindre gulvtæpper ses i institutionen, som ikke vaskes ugentligt.
Soverum/arealer:
- I børnehaven anvender børnene små plasticsenge og soveposer, som holdes adskilt, når de ikke er i brug.
- Hvert barn har sin egen seng som aftørres 1 gang om ugen.
- Soveposerne vaskes 1 gang om måneden ved 60 grader.
- I vuggestuen anvender børnene dyner og puder, som bliver vasket 2 gange årligt ved 60 grader.
- Sengetøjet vaskes hver 2 uge, eller ved behov ved 60 grader.
- Madrasser og dyner opbevares i krybberne, som står inde og børnene sover indendørs. Barnevogne står udendørs, men madrasser og sengetøj tages ind når de ikke er i brug.
- Krybber og barnevogne, tilses for skimmelsvamp og rengøres med sæbevand en gang om måneden.
- Nogle stuer har en vask uden sensor på vandhanen og uden sæbe.
Puslerum:
- I forbindelse med bleskift, anvendes der altid engangshandsker, men kun engangsforklæde ved afføring.
- Der anvendes et fugttæt engangsunderlag under pusling.
- Puslemadrassen aftørres med sprit i 1 minut efter hvert bleskift for at forebygge smitte. Ved synlig forurening rengøres den først med vand og sæbe.
- Puslemadrassen og puslebordet rengøres mindst 2 gange dagligt med et universelt rengøringsmiddel samt efter synlig forurening.
- Der er procedure for anvendelse af salver og cremer.
- Affaldsspanden vaskes efter behov. Men mindst 1 gang om ugen.
- Sæben er ikke vægtophængt med sensor
Køkken:
- Der er flydende håndsæbe, men det er vægtophængt med sensor.
- Der anvendes engangspapirhåndklæder.
- Karklude og viskestykker skiftes mindst 1 gang dagligt og vaskes ved 90 grader. Institutionen står selv for vask af dette.
- Der vaskes altid hænder efter ny arbejdsgang i køkkenet.
- Ingen køleskabe har synlige termometre, med temperatur på max 5 grader.
- Alle køleskabe vaskes 1 gang om ugen, inde og udenpå.
- Der er en industriopvaskemaskine, som vasker ved 80 grader.
- Alt personale har et hygiejnekursusbevis.
Hygiejne
- Håndhygiejne:
I overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger sikrer personalet og børnene god håndhygiejne ved altid at vaske hænder, når de er synligt snavsede, efter udendørs leg, kontakt med dyr og toiletbesøg samt før måltider. Håndvask udføres også efter hoste, nys og næsepudsning samt efter brug af handsker eller håndtering af affald. Der anvendes flydende sæbe og engangshåndklæder.
- Brug af handsker:
Handsker anvendes altid ved bleskift, hjælp til toiletbesøg samt ved håndtering og rensning af sår. De bruges også ved hjælp til opkastning og efterfølgende rengøring, ved diarré samt ved aftørring af blod og sårsekret. Derudover benyttes handsker ved håndtering af urent vasketøj.
Legepladsen:
- Afskærmning, indhegning og låge er intakt. Det har en passende højde.
- Indgangsdøre og låger er forsynet med højtsiddende håndtag, så småbørn ikke selv kan lukke dem op. Døre og låger skal derimod nemt kunne lukkes op og i af voksne.
- Sandkassen bliver ikke tildækket ved lukketid. Da det er flyde ud sandkasser.
- Sandet skiftes 2 gang om året.
- Legepladsen tilses som udgangspunkt inden børnene kommer ud. Legepladsen er lukket for offentligheden efter lukketid.
- Der ses ingen giftige planter i institutionen. Da der slet ingen planter er på nuværende tidspunkt. Der er særligt fokus på dette i forbindelse med bedste/blomstens dag.
- Der er ingen gulvplanter i vuggestuen.
Førstehjælp:
- Personalet er på førstehjælpskursus hv. 2 år og har 2 førstehjælpskasser i institutionen. Én ude, og én inde.
- Der er procedure for rensning af overfladiske sår.
Anbefalinger:
- Skraberiste ved alle indgangsdøre.
- En forsænket, grovluvet måtte eller lignende umiddelbart inden for indgangsdørene.
- Sætte sikkerhedskrog på alle døre førende til udearealer.
- At vaske de løse mindre gulvtæpper mindst 1 gang ugentligt – og i øvrigt efter behov.
- At anvende engangsforklæde ved alle bleskift.
- Vægtophængt sæbe med sensor ved alle håndvaske.
- Alle køleskabe får synlige termometre, med en temperatur på max 5 grader.
- At alle børn vasker hænder efter måltidet.
Påbud:
Ingen
Dato 29.01.25
Sundhedsplejerske Charlotte Østerild og Line Brandt Zastrow
Kalundborg Kommune