Eventyrhuset, Kalundborg

Tilsyn af hygiejne, miljø og sikkerhed Eventyrhuset den 28. oktober 2024

Konklusion på hygiejnetilsyn

Eventyrhuset er normeret til: 26 vuggestuebørn, 68 børnehavebørn d.d. 92 børn i alderen 0 – 6 år.

Siden sidst:  

  • Rengøringen varetages nu af Kalundborg kommune, foretages fra morgenstunden og indtil kl. 9.00. Rengøringen var i starten mangelfuld, der er udført hovedrengøring og herefter genetableret et acceptabelt niveau på nuværende tidspunkt.
  • Der er udskiftet linoleumsgulv hvor det var påkrævet og vandskaden i kælderen er udbedret.
  • Alle vandhaner i vuggestuen er med sensor. I børnehaven findes ingen vandhaner med sensor!  
  • Der har været legeplads tilsyn i august/september 2024
  • Der har været Brandtilsyn d. 27. august 2024 

Fysiske forhold/indeklima/sikkerhed (støj, støv, træk, lugt, ventilationsanlæg, tobaksrøg)

  • Der er træk fra døre og gulve er kolde.
  • Lugt og støj forefindes på et niveau som må forventes i en daginstitution. Der er lavet tiltag med lyddæmpende materiale i børnehaven på alle stuer. Der er ligeledes indkøbt bord med lyddæmpende materiale på bordplader, dette har haft en god effekt på lydniveauet.
  • Generelt er der fokus på udluftning på stuerne. Men et nyt sjovt tiltag der indikerer, når det er tid for udluftning! Er en vægophængt lille gul kanariefugl der sidder på sin pind. Når fuglen falder ned fra pinden, skal rummet udluftes. Den har stor opmærksomhed hos børnene.
  • AMR-repræsentanten og leder har fokus på APV og forebyggende tiltag. Ved nye idéer indtænkes hvilke sikkerhedsmæssige foranstaltninger der skal være opmærksomhed på.
  • Der er beredskabsplan og førstehjælpskasse. Personale har førstehjælpskursus til småbørn og der planlægges opfriskningskurser i 2025 og kurser til nyt personale.
  • Sygdom registreres, men ikke årsag.
  • Der er fokus på gode hygiejniske principper og håndhygiejne i forhold til forebyggelse af sygdom.

Puslerum:  

  • Opfylder de hygiejniske krav
  • På grund af pladsmangel, står der en stor kasse med plastikbolde lige ved siden af puslepladsen. Den bruges jævnligt til sanse stimulation hos børn med behov for det. Det er ikke muligt at finde anden plads til kassen! Derfor tilrådes det at der kommer et vaskbart overtræk henover.                      

Stuerne:

  • Der er indkøbt bord med lyddæmpende materiale på bordplader, dette har haft en god effekt på lydniveauet.

Køkkenet:

  • Der er industrikøkken fælles med Vuggestuen Toppen og fødevarestyrelsen fører tilsyn.
  • Der er ansat en køkkenleder der sørger for at overholde diverse procedure.

Legepladsen: 

  • Legepladsen er forsvarlig indhegnet og der er adgang til den, når institutionen er lukket. Den fremstår i kuperet terræn og åbne vidder. Der er mange muligheder for udendørs leg og aktiviteter.
  • Sandet i sandkassen varetages nu af Team Ejendom og sandkasserne er genopfyldt i sommers.

Anbefalinger:

  • Vaskbart overtræk til sanse stimuli kassen.
  • Brug af forklæde ved alle bleskift.
  • Skriftlig procedure ved rensning af overfladiske sår. (Den er ikke nedskrevet, men personalet kender til procedure.)

Påbud:

  • Fra forsiden af institutionen findes en trappeskakt som ikke er afskærmet. Den skal afskærmes.  

 

28.10.2024

Pia Kjær Haslebo, Sundhedsplejerske
Kalundborg Kommune