Søg om tabt arbejdsfortjeneste

Du kan søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste jvf. barnets lov §87, hvis du i en periode ikke kan arbejde eller må gå ned i tid, fordi du har et barn med handicap.

Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?

Når du har et barn med handicap, kan du som forælder være nødt til at holde ekstraordinært fri fra dit arbejde for at hjælpe dit barn. Det kan for eksempel være:
  • Hvis du skal passe dit barn hjemme
  • Hvis dit barn skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser
  • Hvis dit barn ikke kan være i sit dagtilbud eller skole på grund af sit handicap

Hvem kan søge om tabt arbejdsfortjeneste?

Du kan søge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis dit barn er under 18 år og har: 

  • En betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • En indgribende kronisk lidelse
  • En indgribende langvarig lidelse

Det er også et krav, at dit barn bor hos dig og at du, enten helt eller delvist, har måttet holde op med at arbejde for at kunne passe dit barn hjemme.

Søg om tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste