TUBA Kalundborg

Fyldte alkohol eller stoffer for meget i barndommen? Få gratis hjælp i TUBA

Hvis en forælder har et problem med alkohol, hash eller stoffer, påvirker det hele familien. 

TUBA er et gratis tilbud for unge i alderen 14-35 år, som er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

I TUBA kan du enten komme i individuel terapi eller gruppeterapi hos en psykolog eller psykoterapeut, som har en specialiseret viden om, hvordan det påvirker at vokse op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug.

TUBA er også for dig, der ikke har boet med den forælder, der har et misbrug, dig, som har en bonusforælder med et misbrug eller dig, som har en forælder, der ikke længere har et misbrug.

I TUBA handler det om dig.

Her er plads til, at du kan komme, som du er, og med alle de følelser og tanker, du har.

Det er helt normalt, hvis du…

Hvis du er vokset op i en familie med misbrug, er det helt normalt, hvis du som ung og voksen:

  • Føler et stort ansvar for dine forældre
  • Har svært ved at sætte grænser
  • Føler skyld og skam
  • Bekymrer dig meget
  • Ofte er ængstelig eller ked af det
  • Sætter andres behov over dit eget
  • Har svært ved at mærke, hvordan du egentlig har det

Men det er også helt normalt, hvis du ikke genkender noget af det. Alle er forskellige, og alle bliver påvirket forskelligt af deres opvækst.

 

Er du i tvivl om, om TUBA er for dig?

Hvis du er i tvivl om, om TUBA er noget for dig, så tøv ikke med at skrive eller ringe til os - så kan vi sammen finde ud af det.

Du kan også skrive til vores chatrådgivning, som er gratis, anonym og åben for alle. Du finder den her på

TUBA.