Lær for Livet

Lær for Livet er en civilsamfundsorganisation, der arbejder helhedsorienteret og langsigtet med at styrke læring, livsduelighed og fællesskaber hos børn og unge i udsatte positioner, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt og selvforsørgende liv.

I Danmark har vi lige og fri adgang til uddannelse, men ikke lige muligheder for at gennemføre den. Mens 9 ud af 10 børn gennemfører folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, gælder det for under halvdelen af børn, der vokser op i anbringelse eller andre svære livsvilkår. Det er det Lær for Livet gør en stor indsats for at ændre og de lykkes med at hele 65 procent flere børn, sammenlignet med andre i lignende situation, bestårr folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse, får højere karakterer og har både højere trivsel og selvtillid. 

Lær for Livet er finansieret af fonde, virksomheder og samarbejdskommuner med deltagende børn. Vi har i Kalundborg Kommune haft et tæt samarbejde med Lær for Livet i mange år, hvor vi hvert år tilmelder børn der er anbragte, så de kan deltage på learning camps i en 7 årig periode, samt for tilknyttet en mentor, der støtter og hjælper dem med lektier ugentligt. 

Læs mere om Lær for Livet her: Lær for Livet - Sammen styrker vi børns fremtid.

Mentor i Lær for Livet

Som det står beskrevet ovenfor, så får alle børn og unge, der er en del af Lær for Livet, tilknyttet en mentor, og derfor er der brug for lokale kræfter i de kommuner, der samarbejder med Lær for Livet. Måske du kunne tænke dig at være lokal mentor for at barn eller ung, der bor i Kalundborg?

  • Som frivillig mentor for et barn mødes du lokalt 2-4 gange om måneden med et barn, der er mellem 9-15 år. Barnet har brug for din hjælp til at lære om både den lille tabel og de store ting i livet.
  • Som frivillig mentor i Lær for Livet gør du en stor forskel for børn og unge, der vokser op under svære livsvilkår. Her spiller du en afgørende rolle i at hjælpe dem med at realisere deres drømme.

Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du finde flere oplysninger på Lær for Livets hjemmeside Bliv frivillig mentor for børn og unge i udsatte positioner | Lær for Livet.