Formålet med beredskabsplanen
Formålet med beredskabsplanen er også at bidrage til at sikre en indsats på området.
Lovgrundlaget for beredskabsplanen fremgår af barnets lov § 15, stk. 2 og 3:
”Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge og til behandling af sager om sådanne overgreb. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde
år.”
Hvis man som medarbejder står med en konkret mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for seksuelt overgreb eller fysisk/psykisk vold, eller oplever negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, skal man straks dele denne mistanke eller viden med sin nærmeste leder. Lederen er herefter ansvarlig for det videre forløb, herunder kontakt til den relevante børn- og ungerådgiver i Fagcenter Børn og Familie.
Underretninger fremsendes via kommunens hjemmeside: Børn, unge og familier - selvbetjening (kalundborg.dk)
Den skærpede underretningspligt i barnets lov § 133 fastsætter følgende:
” Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at,
1) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov,
2) et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for støtte efter denne lov på grund af de kommende forældres forhold,
3) et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter denne lov på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten eller
4) et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.”
Beredskabsplanen er sidste gang blevet behandlet af Børn- og Familieudvalget marts 2023.
Forebyggelse
Rådgivning til borgere
Åben rådgivning
Fagcenter Børn og Familie afholder åben anonym rådgivning hver torsdag fra kl. 15:00 til 16:30 på Kalundborg Rådhus, hvor alle, herunder børn og unge, kan få anonym rådgivning og vejledning om deres problemer. Denne rådgivning varetages af rådgivere.
PPR tilbyder anonym rådgivning og vejledning i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Rådgivning kan altid søges hos en leder i dagtilbud eller på skolerne. Alternativt kan PPR kontaktes gennem kommunens hovednummer: 59 53 44 00.
Alle borgere med bekymring for eller spørgsmål om børns trivsel og udvikling kan dagligt ringe i kommunens åbningstid for råd og vejledning ved rådgivere i Fagcenter Børn og Familie på telefon: 59 53 54 60. Fagcentrets åbningstider er:
Mandag: 08.30 - 16.00
Tirsdag: 08.30 - 16.00
Onsdag: 08.30 - 16.00
Torsdag: 08.30 - 16.00
Fredag: lukket
Kalundborg Kommune har organiseret en social døgnvagt bestående af rådgivere, der kan rådgive og handle akut i alle henvendelser i børnesager uden for kommunes åbningstid. Al kontakt til den sociale døgnvagt sker ved, at borgere og/eller samarbejdspartnere retter henvendelse til Midt og Vest Sjællands Politi på tlf.nr. 114. Politiet skaber så kontakten til døgnvagten.
Den sociale døgnvagt vurderer alle underretninger på kommunens lukkedage. Ved behov for øjeblikkelig handling foretager den sociale døgnvagt de nødvendige sagsskridt.
Rådgivning for professionelle
Kalundborg Kommunes folkeskoler og dagtilbud har alle tildelt en rådgiver, PPR-psykolog og talehørekonsulent, alle friskoler kan desuden kontakte en rådgiver og er tildelt en PPR-psykolog. Øget kendskab mellem skoler, dagtilbud og Fagcenter Børn og Familie har til formål at sikre dialogen om udsatte børn og unge og dermed sikre tidlig opsporing.
PPR-medarbejdere og rådgivere yder råd og vejledning på skoler og i dagtilbud, hvor de med faste intervaller er til stede.
Rådgivere og PPR-medarbejdere inviteres af skoler og dagtilbud til samarbejdsmøder hvor børn i udsatte positioner drøftes for at sikre tidlig opsporing og evt. indsats målrettet det enkelte barns behov.
Desuden kan personalet fra skoler og dagtilbud dagligt ringe i kommunens åbningstid for rådgivning ved akut opstået behov til Fagcenter Børn og Familie på telefonnummer 59 53 54 60.
Samarbejdsmodellen
Kalundborg Kommune har udarbejdet en samarbejdsmodel på 0-18 års området, som et fælles mindset og organisatorisk ramme for samarbejdet om børn og unge med henblik på at skabe klare strukturer for det tværprofessionelle samarbejde, og overblik over hvor de fagprofessionelle kan få den rette hjælp og sparring i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
I samarbejdsmodellen beskrives sagsgangen mellem dagtilbud/skole, Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse, herunder sundhedstjenesten og PPR samt Fagcenter Børn og Familie ved rådgivere i Børn- og Ungeafdelingen.
Tidlig opsporing
Det er vigtigt med tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb samt negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Derfor er det afgørende, at man på alle arbejdspladser, der arbejder med børn og unge, skaber en kultur, hvor man taler om tegn og signaler vedr. disse emner. Som fagperson skal man tilegne sig viden om de mulige tegn og reaktioner, som et barn eller ung kan udvise, samt være i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.
Der er tabuer, tavshed og hemmeligholdelse forbundet med vold og seksuelle overgreb, som kan gøre, at overgreb kan foregå gennem længere tid, uden at omgivelserne får kendskab til det. Det kan derfor være svært at opspore overgreb mod børn og unge. Det samme gør sig gældende, når det vedrører social negativ kontrol og æresrelaterede konflikter, der nemt kan blive overset, og/eller undladt at tale om, da det ofte er tabubelagt.
Ofte er det gennem barnet/den unge, at man får viden eller mistanke om både vold/overgreb og negativ social kontrol/æresrelaterede konflikter. Barnet/den unge udviser måske nogle tegn og reaktioner eller kommer med udsagn. Barnet/den unge har brug for, at et andet menneske aktivt og engageret reagerer og tager initiativ i forhold til barnets/den unges udsagn, eller de tegn og reaktioner, barnet/den unge udviser.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tegn på mistrivsel ikke nødvendigvis er ensbetydende med tegn på overgreb eller negativ social kontrol. Det kan i stedet være udtryk for, at barnet/den unge ikke får dækket sine basale udviklingsbehov, eller barnet/den unge kan være udsat for andre former for omsorgssvigt. Barnet/den unge kan også reagere på belastende oplevelser i barnets/den unges tilværelse, som for eksempel skilsmisse, sygdom eller død. Beskrivelsen af tegn og reaktioner skal derfor læses som opmærksomhedspunkter.
Den faglige viden om tegn og reaktioner skal altid sættes i forhold til den viden, den enkelte i øvrigt har om det konkrete barn/unge og familien.
Bekymring - faglig observation
Bekymringen alene bør i første omgang føre til skærpet observation af barnet eller den unge i en periode og eventuelt til gennemførelse af en samtale med forældrene. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor bekymringen går på, om forældrene begår overgreb (fysisk, psykisk eller seksuelt) mod barnet eller den unge. Disse sager skal den enkelte drøfte med sin nærmeste leder.
Mistanke
Mistanken kan formuleres fx på baggrund af en tidsobservation af barnet, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet sted eller oplysninger, man har fået på anden vis.
Konkret viden
Konkret viden om, at et konkret barn eller en ung har været udsat for en konkret handling, her et overgreb, fysisk, psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet eller den unge, tilståelse fra krænkeren eller fra vidner.
Intern handleplan
Alle institutioner, som arbejder med børn og unge i Kalundborg Kommune, skal have en intern handleplan, der tages i brug ved mistanke eller konkret viden om vold og seksuelle overgreb.
Der henvises til vejledningen om kommunalt beredskab, som er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsens Videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn (SISO). Der findes mere information på dette link: Kommunalt beredskab - Vejledningsmateriale til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge
Når det kommer til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, henvises der til Kalundborg Kommunes action cards, der er udarbejdet, så de kan bruges af børn- og ungerådgivere ansat ved kommunen, samt andet fagpersonale, frivillige og borgere. Det drejer sig om et actioncard til rådgiverne på det specialiserede børne- og ungeområdet vedr. børn under 18 år.
Personer over 18 år, der oplever negativ social kontrol og ærerelaterede konflikter, er som udgangspunkt ikke nævnt i denne handleplan, da den som nævnt ovenfor er baseret på barnets lov, jf. § 15, stk. 3. I Kalundborg Kommune vurderer vi imidlertid, at det er vigtigt, at vores børn- og ungerådgivere, øvrige fagpersoner og kommunens borgere har adgang til en beskrivelse af, hvordan de skal agere, hvis de møder voksne, der oplever disse problemstillinger. Der er af den grund udarbejdet et actioncard til børn- og ungerådgivere på voksenområdet (fx i jobcentret) om voksne over 18 år. Her er angivet hvilke forpligtelser kommunen har i forhold til servicelovens § 12a.
Der er også udarbejdet et action card til øvrige personer såsom lærere, pædagoger, frivillige, borgere og lignende der møder børn, unge og voksne i deres arbejde eller hverdag. Dette actioncard er opdelt i to dele, første del omhandler børn og unge under 18 år, og anden del omhandler voksne over 18 år.
Signaler på overgreb
Nogle børn/unge fortæller direkte om det, de har været udsat for eller vidne til og jo værre overgreb, jo mere fantasi har barnet/den unge i forhold til det at skabe mening i det, de har været udsat for. Et sådan verbalt udsagn skal tages alvorligt. Så selvom det ikke i alle tilfælde er muligt umiddelbart at fastslå om oplysningerne er korrekte, bør kommunen betragte det faktum, at barnet/den unge fremkommer med så alvorlige oplysninger som et grundlag for bekymring og undersøge barnets/den unges forhold nærmere.
Nogle børn/unge udviser en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. Også det skal tages alvorligt og bør give anledning til stærk bekymring for, om der kan være sket et seksuelt overgreb. Dog findes der ikke en færdig tjekliste, så man kan sige, at hvis fem af nævnte signaler viser sig, så er der sket et overgreb på barnet eller den unge. Hvis et barn eller en ung på nogen måde afviger fra en adfærd, man ville forvente af et barn eller en ung i den alder og med den udvikling, er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet eller den unge.
Børn og unge reagerer på enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel — og de signaler, der ses her, ses som udgangspunkt også i forbindelse med seksuelle overgreb. Nogle børn og unge reagerer indad, bliver stille og isolerer sig. Andre børn og unge reagerer udad, bliver aggressive og styrende i en gruppe [1].
Tandplejen har en særlig mulighed for at se tegn på, at et barn har været udsat for overgreb. Undersøgelser lavet af De offentlige Tandlæger viser, at tandlæger som sundhedspersonaler har gode forudsætninger for at opdage, hvis et barn eller en ung er udsat for vold eller overgreb. 60 % af alle fysiske overgreb kan ses på hoved og halsen. Undersøgelser viser, at tandlæger er opmærksomme på tegn på seksuelle overgreb, som kan komme til udtryk på flere måder. Fx. tandlægeskræk ved at få genstande i munden eller anden aparte adfærd hos barnet/den unge. Senfølger fra seksuelle overgreb kan også spottes af tandlægen, og ses ofte som led i det kontroltab det er at blive lagt ned, hvilket kan afstedkomme vrede, gråd, kollaps eller, at barnet/den unge stivner.
Når det drejer sig om tegn på negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme blandt børn, unge og deres familier, henvises der til Kalundborg Kommunes action cards (nævnt ovenfor). Disse action cards indeholder lister over symptomer og signaler for både børn under 18 år og voksne over 18 år. Det skal dog også her nævnes, at flere af signalerne, er de samme signaler som der ses ved enhver form for omsorgssvigt og mistrivsel, og det er derfor vigtigt, at man skærper sin opmærksomhed på barnet/den unge først, for at blive klogere på, hvad der kan ligge til grund for de sete signaler og symptomer.
[1] læs nærmere om tegn og reaktioner i Den professionelle tvivl - en håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge udgivet af Social- og Boligstyrelsen 2022
Tjekliste
Denne tjekliste henvender sig til dig, der er ansat i Kalundborg Kommune, i arbejdet med børn og unge, og som har mistanke eller viden om, at der er begået seksuelle overgreb eller fysisk/psykisk vold mod et barn eller en ung under 18 år.
- Drøft og vurdér sammen med din leder tyngden af den viden, du har fået
- Er din viden eller mistanke af en sådan karakter, at du/din leder skal underrette de sociale myndigheder?
- Sagen eller din mistanke kan drøftes med en rådgiver i Fagcenter Børn og Familie ved at ringe på telefonnummer 59 53 54 60 i kommunens åbningstid mandag til fredag.
- Skriftlig underretning (Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk))
- Der hvor sagen har en sådan karakter, at du har pligt til at handle
- Vær opmærksom på, at du som medarbejder har skærpet underretningspligt
- Vær opmærksom på din tavshedspligt
- Hvis mistanken retter sig mod den ene eller begge forældre — så husk, at du ikke må drøfte sagen med forældrene. Her bør der ske underretning til de sociale myndigheder samme dag
- De sociale myndigheder afgør, eventuelt i samarbejde med politiet, hvorvidt der er grundlag for at anmelde sagen til politiet
- Uanset, om der bliver en politisag eller ej, er der fortsat en socialsag, og der skal fortsat tages vare på barnet/den unge i dag- eller døgntilbuddet
I sager, der omhandler mistanke eller konkret viden negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter eller ekstremisme blandt børn, unge og deres familier, kan der i de udarbejdede action cards findes beskrivelser af, hvordan man agerer i sager af denne art, fra en begyndende mistanke, til der er brug for at iværksætte en akuthandling. Under 18 år, og voksne over 18 år.
Behandling af sager
Indledning
Enhver, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for omsorgssvigt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets/den unges sundhed eller udvikling i fare, har personlig pligt til at underrette kommunen. For offentligt ansatte og for ansatte i private og selvejende institutioner, der udfører opgaver for det offentlige, gælder der en skærpet underretningspligt. Den skærpede underretningspligt er personlig.
En underretning baserer sig alene på de faktuelle forhold og de faktiske observationer og udtalelser, der vedrører barnet eller den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der fortolkninger, så skal de holdes klart adskilt fra de faktuelle oplysninger i sagen. Se øvrige afsnit om underretning herunder.
Håndtering af underretninger
Alle underretninger til Fagcenter Børn og Familie kommer ind i via den digitale løsning på Kalundborg Kommunens hjemmeside Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk). Det sikrer, at alle underretninger kan vurderes indenfor 24 timer, hvilket er et lovkrav.
Alle børn- og ungerådgiveres autosvar henviser også hertil for at sikre, at alle underretninger bliver vurderet inden for denne frist.
Administrative medarbejdere sikrer, at alle underretninger registreres.
Administrative medarbejdere kvitterer for underretningen inden for seks dage.
Hver dag bliver alle underretninger vurderet og fordelt til en børn- og ungerådgiver. Alle underretninger på børn og unge, der har en social sag i Fagcenter Børn og Familie, bliver vurderet af den børn- og ungerådgiver, der er tilknyttet sagen.
På hverdage har Fagcenter Børn og Familie en vagt, hvis opgave er at håndtere underretninger om vold og overgreb samt negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Der handles på alle underretninger uanset bekymringernes art på baggrund af en socialfaglig vurdering.
Rådgivere i Fagcenter Børn og Families myndighedsafdeling træffer afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov § 20, stk. 2 om vold og seksuelle overgreb begået mod et barn eller en ung, hvis dette vurderes at være fagligt begrundet. I sager, hvor der er truffet afgørelsen om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, og hvor mere end én sektor er involveret i sagen (ud over Fagcenter Børn og Familie), sendes barnet/den unge i Børnehuset.
Kalundborg Kommune har organiseret en social døgnvagt bestående af børn- og ungerådgivere, der kan rådgive og handle akut i alle henvendelser i børnesager uden for kommunes åbningstid. Al kontakttil den sociale døgnvagt sker ved, at borgere og/eller samarbejdspartnere retter henvendelse til Midt og Vest Sjællands Politi på tlf.: 114. Politiet skaber så kontakten til døgnvagten.
Den sociale døgnvagt vurderer alle underretninger på kommunens lukkedage. Ved behov for øjeblikkelig handling foretager den sociale døgnvagt de nødvendige sagsskridt.
Bekræftelse på underretning
Når det er en fagperson, der har underrettet, orienteres denne om, hvad underretningen har ført til, om der er iværksat undersøgelse eller foranstaltninger vedr. det barn eller den unge, underretningen drejer sig om. Fagpersonen kan også blive orienteret om, hvilken type foranstaltninger, der er iværksat og varighed, når det er hensigtsmæssigt i sagsforløbet.
Anmeldelse og afværgepligt
Får personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv kendskab til, at der er begået en mulig kriminel handling, skal der jf. den skærpede underretningspligt efter lov om barnets lov § 133 underrettes til Fagcenter Børn og Familie, der foretager den konkrete politianmeldelse. Underretninger fremsendes via kommunens hjemmeside: Børn, unge og familie - selvbetjening (kalundborg.dk)
Det er politiet, der forestår den påkrævede efterforskning i sagen. Er der tvivl om, hvorvidt der er begået et seksuelt overgreb, kan børn- og ungebørn- og ungerådgiver i Fagcenter Børn og Familie kontaktes åbningstid for råd og vejledning på telefonnummer 59 53 54 60.
Er der tvivl om, hvorvidt der er tale om negativ social kontrol eller ærerelaterede konflikter, kan relevante kontaktinformationer på lokale ressourcepersoner eller sikkerhedskonsulenterne i Odense, der tilbyder general sparring og rådgivning, findes på Kalundborg Kommunes action cards til børn under 18 år eller voksne over 18 år.
Det er ikke en almindelig pligt at anmelde forbrydelser, men efter straffelovens § 141 er det strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge en forbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd. Afværgepligten gælder fx., hvis der er en formodning om, at en forbrydelse kan tænkes at gentage sig. Som udgangspunkt kan afværgepligten opfyldes ved at foretage en underretning til de sociale myndigheder.
Afværgepligten er desuden gældende for offentlige myndigheder. Hvis der er mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal børn- og ungerådgivere i Fagcenter Børn og Familie vurdere behovet for beskyttelse af barnet eller den unge mod eventuelle nye overgreb og foretage en helhedsvurdering af barnets eller den unges behov for støtte.
Samtale med forældre
Som udgangspunkt bør forældrene eller forældremyndighedsindehaverne altid inddrages i forhold, der angår deres børns trivsel. Samtalen og den gode relation i forældresamarbejdet er derfor af stor betydning.
I sager, der vedrører seksuelle overgreb, fysisk eller psykisk vold skal man være opmærksom på, at her gælder beredskabets særlige retningslinjer i forhold til inddragelse og underretningspligt. Hvis fx en mistanke eller viden retter sig mod en af forældrene eller forældremyndighedsindehaverne, må disse ikke inddrages jf. barnets lov § 137, stk. 3. I disse sager, hvor mistanken eller den konkrete viden knytter sig til forældre eller andre voksne, som direkte indgår i en forældre- eller forældrelignende rolle, sker kontakten til barnets eller den unges forældre direkte fra politiet eller fra de sociale myndigheder. Her er det afgørende for sagens efterforskning og for sikring af bevismateriale, herunder eventuel afhøring af barnet eller den unge, at det er politiet og/eller de sociale myndigheder, der varetager denne del af opgaven og ikke andre. Husk derfor at du i en konkret sag ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb ikke må kontakte forældrene, hvis det er dem, der er genstand for mistanken.
I sager, der vedrører social negativ kontrol eller æresrelaterede konflikter, kan samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, jf. barnets lov § 137, stk. 2, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor. Drøft om dette gør sig gældende med din nærmeste leder, eller find kontaktinformationer på Kalundborg Kommunes action card til børn under 18 år eller voksne over 18 år, i forhold til enten sparring hos en lokal ressourceperson eller hos sikkerhedskonsulenterne i Odense.
Samtale med barnet eller den unge
Børn og unge skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb.
- Ved underretning om overgreb skal der gennemføres en børnesamtale, jf. barnets lov § 137, stk. 3.
- Børn har ret til en bisidder, jf. barnets lov § 6.
En samtale med et barn eller en ung skal til enhver tid tilpasses barnets/den unges alder og udvikling (barnets/den unges modenhed) og skal ske med et passende sprogbrug i forhold til barnets/den unges oplevelser.
Det er politiets opgave at gennemføre afhøringer. At træffe beslutning om, at der er behov for at skabe akut sikkerhed for barnet/den unge eller iværksættelse af en foranstaltning i forhold til barnet eller den unge, påhviler de sociale myndigheder. Alle instanser har behov for at kende barnets/den unges mening, holdning og oplevelse af situationen — men det er vigtigt at huske, at barnet/den unge primært har behov for at være barn/ung.
Børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har et naturligt behov for at bearbejde det, der er sket. Nogle børn/unge fortæller selv enten med ord eller gennem deres leg eller tegninger. Andre børn/unge taler ikke om det skete, men finder andre måder at udtrykke sorg, smerte, vrede og andre følelser på.
Til vurdering af underretninger om børn eller unge har været udsat for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge.
- Ved underretning om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter kan der gennemføres en børnesamtale, jf. barnets lov § 137, stk. 2.
- Børn har ret til en bisidder, jf. barnets lov § 6.
Inddragelse af Børnehus Sjælland
Fagcenter Børn og Families børn- og ungerådgivere skal som led i den børnefaglige undersøgelse benytte Børnehus Sjælland, når der er mistanke eller viden om, at et barn/en ung har været udsat for overgreb, og når politi eller sundhedsmyndigheder er involveret i sagen, jf. barnets lov § 125. Det er dermed myndighedsafdelingen i Fagcenter Børn og Familie, der ene og alene tager kontakten til Børnehus Sjælland og sørger for, at der bliver oprettet en børnehussag.