BOYD - Eget it-udstyr i Kalundborg Folkeskoler

BYOD er en forkortelse af ”Bring your own decice” (oversat ”medbring eget udstyr”).

I Kalundborg Kommune har eleverne mulighed for at medbringe deres eget udstyr til brug i undervisningen, men det er ikke et krav.

Hvem skal betale, hvis elevens eget it-udstyret bliver ødelagt på skolen?:

  • Hvis barnets eget it-redskab bliver stjålet i skolen, har skolen umiddelbart intet erstatningsansvar. Det er som udgangspunkt forældrenes forsikring, der skal dække.
  • Hvis barnets eget it-redskab bliver ødelagt i skolen, og det er barnet selv, der ødelægger det, er det barnets forældres forsikring, der skal dække.
  • Hvis et andet barn kommer til at ødelægge udstyret, er det et forhold mellem parterne selv. Det vil sige, at det som udgangspunkt er det andet barns forældres forsikring, der skal dække skaden.
  • Hvis skolens personale ødelægger udstyret, vil det være skolens forsikring, der skal dække.

Forældre bør undersøge i hvilket omfang de er forsikret ved skader på it-udstyr fx hvis barnet selv taber udstyret. Nogle skader kræver at man har en forsikring med udvidet dækning fx elektronikdækning.

Imidlertid er der kun forsikringsdækning hvis forældrene har tegnet en indboforsikring. Hvis forældrene ikke har dette, ændrer dette ikke ved det forhold, at skolen ikke er pligtig til at dække skaden.

Hvis et forsikringsselskab finder, at der er tale om en ikke-dækningsberettiget skade, ændrer dette heller ikke ved det forhold, at skolen ikke er pligtig til at dække skaden.

Erstatning - Skolens udstyr

  • Hvis udstyret eleven har fået stillet til rådighed af skolen går i stykker, er det skolen eller skolens forsikring der dækker udstyret.
  • Ødelægger eleven skolens udstyr forsætlig (med vilje), er det dansk rets almindelige regler, der gælder. Eleven kan stilles til ansvar og det er elevens forældres forsikring, der skal dække.

Love og regler

Samtlige skader skal altid behandles efter dansk rets almindelige regler om erstatning.

Læs teksten på Retsinformation: