Kalundborg Kommune yder tilskud til forældre med børn, der vælger et privat børnepasningstilbud. Der ydes tilskud til forældre jævnfør § 80 i Dagtilbudsloven.
Betingelser:
- Tilskuddet til privat pasning træder som udgangspunkt i stedet for en dagtilbudsplads. Derfor er det en betingelse, at forældrene har ret til en plads i et kommunalt dagtilbud.
- Der kan ydes tilskud til forældre med børn i alderen fra 24 uger og indtil 2 måneder efter den måned, hvori barnet fylder 3 år.
- Aftalen om privat pasning med pasningsordningen skal være godkendt af kommunen. Pasningsordningen skal ligeledes være godkendt af Kalundborg Kommune.
- Børnepasseren skal beherske det danske sprog.
- Der ydes ikke tilskud til privat pasningsordning efter dagtilbudsloven, hvis der er iværksat støtte efter servicelovens § 52 og hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i et dagtilbud.
- Der skal ansøges om tilskud via EG blanket på borger.dk hvor der vedlægges underskrevet kontrakt indgået med privat pasningsordning. Ansøgningen skal være modtaget hos os senest en måned før optagelse i den private ordning.
- Pladsanvisningen behandler og godkender aftalen, der er indgået mellem forældre og den private børnepasser.
Økonomi:
- Tilskud udbetales via NemKonto hver den 1. i en måned. For den efterfølgende måned.
- Tilskud kan max udgøre 75% af forældres dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
- Forældre, der modtager tilskud til privat pasning, har ret til søskendetilskud.
- Der ydes ikke fripladstilskud til privat pasning.
- Kommunen kan gøre et tilbagebetalingskrav gældende ved fraflytning fra kommunen eller hvis pasningen afbrydes og forældrene har fået udbetalt tilskud.
- Størrelsen af tilskud fastsættes for et kalenderår ad gangen. I 2025 udgør tilskuddet, på en fuldtidsplads, for børn i alderen:
Fuldtidsplads og deltidspladser defineres således:
Tilskuddet justeres, hvis der er indgået en aftale om deltidspasning.
Fuldtidsplads: Over 41 timer pr. uge. Udbetaling 100 %
Deltidsplads: 31-40 timer pr. uge. Udbetaling 80 %
Deltidsplads: 21-30 timer pr. uge. Udbetaling 60 %
Deltidsplads: Op til 20 timer pr. uge. Udbetaling 40 %
Deltidsplads: Op til 10 timer pr. uge. Udbetaling 20 %
Tilskud kan bruges til pasning af barnet af andre end dem selv. De skal således indgå aftale med én privat eller en anden privat pasningsordning. Forældre kan anvende tilskuddet til:
- Så det beskattes hos børnepasseren.
- Så barnet passes i deres hjem eller et andet sted.
- Så det ikke anvendes til en plads, der på anden måde er offentligt støttet.
- Så det bruges til løn til dagpasseren, som fremgår af aftalen.
- Som arbejdsgivere, så det også dækker feriepenge, ATP og arbejdsskadeforsikring.
- Så det til selvstændige børnepassere udgør en fast bruttoydelse. Ankestyrelsen har fastslået i en principafgørelse, at der ikke er hjemmel til at godkende en aftale om ansættelse af en au pair person som privat børnepasser.
Spørgsmål om tilskud til privat pasning kan ske til Pladsanvisningen.