Socialpædagogisk fripladstilskud

Har du et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er optaget i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, kan der være mulighed for at få et ekstra tilskud, så din betaling for dagtilbudspladsen nedsætte.

 

 

Der kan bevilges socialpædagogisk fripladstilskud, såfremt barnets ophold i dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet.

Det er Visitationsteamet i Fagcenter Børn og Familie, der behandler ansøgningen og foretager vurdering af, om forældrene er berettiget til socialpædagogisk fripladstilskud.

Sådan søger du

En forudsætning er, at der skal være søgt om økonomisk friplads, førend der kan søges om socialpædagogisk friplads. 

Samtykke

I blanketten skal der gives samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere til at Fagcenter Børn og Familie indhenter af oplysninger fra daginstitution eller SFO. 

Med jeres samtykke giver I tilladelse til, at Fagcentret løbende indhenter statusudtalelse samt statistik om fremmøde fra daginstitution/SFO for fortsat bevilling. Samtidig giver du samtykke til at vi videregiver oplysninger om din ansøgning og indholdet af din ansøgning til den anden del af forældremyndighedsindehaveren, for at lave en samlet vurdering af ansøgningen.

Bevilling

Betingelserne for at der gives tilskud til en socialpædagogisk friplads er dernæst, at barnets ophold i dagtilbud er særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets ophold eller forbliven i dagtilbuddet. Begge betingelser skal være opfyldt, og der skal ved tildelingen altid ske en konkret og individuel vurdering af familiens og barnets situation.

Fagcenter Børn og Familie vil vurdere, om der kan bevilliges tilskud til en socialpædagogisk friplads ud fra stillingtagen til nedsættelse af forældrebetaling eller friplads jf. dagtilbudslovens § 43, stk. 1 nr. 2 om økonomisk friplads under hensyn til jeres økonomiske forhold.

Barnet skal have et stabilt fremmøde i daginstitution eller sfo, og der vil løbende blive hentet statistik for fremmøde.

Bevillingsperiode

Der bevilliges fra ansøgningsdatoen til den resterende periode af barnets nuværende ophold i pasningstilbud.

Det betyder, at fripladsbevillingen for dit barn er gældende for hele perioden i enten:

  • Daginstitution for 0-3 år
  • Daginstitution for 3-6 år, eller
  • SFO 0. klasse til og med 3. klasse. 

Når dit barn skifter institution grundet alder, skal der foretages en ny ansøgning og vurdering, og I vil derfor få besked i jeres digitale postkasse. Sender I ikke en ny ansøgning når barnet skifter institution på grund af alder, vil bevillingen udløbe og I vil miste tilskuddet.

Kontakt Fagcenter Børn og Familie