Overflytning mellem dagtilbud
Hvis du ønsker overflytning fra et dagtilbud til et andet, skal du søge om en ny plads via digital pladsanvisning. Overflytning vil ske til et andet dagtilbud, når der er ledig kapacitet. Du skal ikke melde dit barn ud af nuværende dagtilbud.
Overflytning fra dagpleje til børnehave
Dagplejen er primært for børn i alderen 26 uger til 3 år.
I den måned barnet fylder 3 år og 1 måned, bliver forældrene tilbudt en plads til barnet i en børnehave.
Såfremt forældre siger nej til det fremsendte tilbud om børnehaveplads, betragtes barnet som udmeldt af dagplejen.