Der skal gennemføres sprogvurdering af børn omkring 3-årsalderen i dagtilbud, hvis der er tegn på behov for sprogstimulering. Sprogvurderingen gennemføres som en individuel test i dagtilbuddet.
Alle børn uden for dagtilbud skal sprogvurderes, og vurderingen kan fremrykkes til 2-årsalderen.
Børn, der vurderes at have behov, skal tilbydes sprogstimulering.
Forældre har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurdering og eventuel sprogstimulering. Forældre kan vælge selv at varetage sprogstimulering, men skal informere kommunen, som fører tilsyn.
Dagtilbudsloven §11 Sprogvurdering og §12 Sprogstimulering