Hvilke børn visiteres til Sprogskolen for Småbørn:
- Børnene kommer fra børnehaverne i Kalundborg Kommune. De er forinden blevet undersøgt og undervist af en logopæd fra PPR.
- Afdelingsleder i børnehaven og logopæden vurderer i samarbejde med forældrene, om barnet har behov for en mere intensiv indsats
- Afdelingsleder i børnehaven indstiller derefter til visitationsudvalget, at barnet visiteres til gruppetilbud i Sprogskolen for Småbørn
Børnene visiteres for et halvt år ad gangen. Perioden følger skoleårets gang.
Det vurderes halvårligt, om barnet fortsat har behov for sproggruppetilbud og der sker fornyet visitation
Målet er:
- At øge barnets kompetencer inden for tale og sprog.
- At øge barnets muligheder for at begå sig i sociale sammenhæng og indgå dialog.
- At øge barnets selvværd og selvtillid gennem succesoplevelser i mødet med sprogligt ligeværdige børn.
- At afdække og formidle forståelse for barnets sproglige vanskeligheder og kompetencer til forældre og til personalet i børnehaven.
- At inddrage barnets nære relationer og formidle viden og ideer til støtte i barnets hverdag.
Indsatsen i Sprogskolen
Indsatsen tager udgangspunkt i en afdækning af barnets sproglige kompetencer og udfordringer. Ud fra denne afdækning tilrettelægges en målrettet indsats, der tilgodeser det enkelte barns udvikling.
Der tages udgangspunkt i:
- Hele barnet.
- Fast genkendelig struktur.
- Legebaserede sproglige aktiviteter.
- Børnene skal opleve med hele deres sanseapparat. Alle sanser medtænkes.
- Undervisningen planlægges i et samarbejde mellem logopæder og pædagoger.
- Aktiviteterne/undervisningen foregår gennem leg og motiverende aktiviteter.
- Styrkelse af barnets nysgerrighed og motivation.
- Styrkelse af barnets sociale kompetencer.
- Styrkelse af barnets selvværd og selvtillid.
- Styrkelse af barnets sansemotorik.
Grupper:
Gruppe for børn med sprogforståelses vanskeligheder
Gruppen er for børn der er udfordret, når de skal modtage, forstå og bearbejde indholdet i sproget.
I disse grupper arbejder vi hovedsageligt med:
- Sprogforståelsen - begreber, størrelser, antal, farver, positioner osv.
- Ordforråd - både det passive og aktive.
- Hukommelsen.
- Kommunikation - kommunikationsregler.
- Lydopmærksomhed.
- Lyst og evne til at fortælle.
- Modelsætninger - øve sig på jeg og mig.
- Sanserne.
- Fin- og grovmotorik - - sanse, bevæge sig, bruge kroppen og lege.
- Sociale kompetencer.
- Målrettede spil og opgaver.
Gruppe for børn i ekspressive vanskeligheder
Gruppen er for børn der er udfordret i deres udtale, ord- og sætningsproduktion.
I disse grupper arbejder vi hovedsageligt med:
- Fonologien - udtale af enkeltlyd og sproglyde ord er sammensat af.
- opmærksomhed på lyd - lydskelnen.
- Ordforråd.
- Dannelse af sætninger samt opbygning af sætninger - syntaks og morfologi
- Modelsætninger - øve sig på jeg og mig.
- Lyst og evne til at formulere og fortælle.
- Sanserne.
- Fin- og grovmotorik - sanse, bevæge sig, bruge kroppen og lege.
- Sociale kompetencer - for eksempel at skabe fællesskaber med andre børn.
- Målrettede spil og opgaver - lektier.
Dagligdagen i grupperne
Dagligdagen er tilpasset børnegruppens behov og kunne se sådan ud:
- Børnene møder kl. 8.45.
- Kommunikation om børnenes oplevelser, sange, rim og remser.
- Børnene spiser deres medbragte formiddagsmad.
- Lege som er basere på sproglige samt fin- og grovmotoriske aktiviteter.
- Eventuel individuel undervisning.
- Legepause.
- Lege som er baseret på sproglige samt fin- og grovmotoriske aktiviteter.
- Eventuel individuel undervisning.
- Børnene spiser deres medbragte madpakker, og der tilbydes vand til maden.
- Historielæsning.
- Førskoleopgaver og målrettede aktiviteter.
- Dagen slutter i Sprogskolen kl. 12.45.
Ansatte
På Sprogskolen for Småbørn er der tilknyttet logopæder og pædagoger.
Tina Langholz, Afdelingsleder for dagtilbud, Fagcentret Børn, Læring og Uddannelse.
Adresse:
Sprogskolen for Småbørn har til huse på Årby Skole, Melbygade 3, 4400 Kalundborg.