Marte Meo metoden

Sundhedstjenesten i Kalundborg Kommune tilbyder Marte Meo.
Marte Meo er en videobaseret vejledningsmetode til at skabe bedre samspil. Metoden kan være en mulighed for dig og din familie, til at forbedre samspillet med dig og dit barn.

 

 

Metoden er enkel, konkret og løsningsorienteret, og har vist sig at være meget effektiv. Ved hjælp af filmoptagelser af hverdagssituationer, ser terapeuten på de positive aspekter i samspillet.

Formål Marte Meo:

Formålet er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem børn og voksne. 

Metoden har fokus på børns signaler og udvikling, og hjælper forældre til at blive opmærksomme på, hvordan de styrker samspillet med deres barn.

I Kalundborg Kommune er der flere sundhedsplejersker der er uddannet Marte Meo terapeuter.

Sådan bruges metoden

Filmoptagelserne er af 5-10 minutters hverdagsliv. De analyseres af terapeuten, som giver tilbagemelding til forældrene, hvor der vises filmklip, med positiv kommunikation og samspil, som forældrene kan arbejde videre på. Forældrene får en opgave, som de skal arbejde med til næste optagelse.

Fra optagelse til optagelse kan forældre og terapeut følge udviklingen i samspillet. Der vil være behov for flere optagelser, og erfaringsmæssigt ligger det mellem 3 og 8.

Eksempler, hvor Marte Meo metoden kan bruges:

  • Spædbørn som græder meget
  • Urolige børn
  • Børn med spiseproblemer
  • Børn med søvnproblemer
  • Håndtering af konflikter
  • Børn som ”ikke hører efter”


Metoden er udviklet af den hollandske terapeut Maria Aarts for ca. 35 år siden.

Kontakt gerne Sundhedstjenesten i Kalundborg Kommune for yderligere informationer.