Miljøkassen

Hvad er farligt affald? Og hvordan kommer du af med det? Bliv klogere på det her.

Du kan få afhentet dit farlige affald op til fire gange om året via vores miljøkasseordning. Ved afhentning ombytter vores renovatører miljøkassen til en tom.

For at få ombyttet miljøkassen skal du tilmelde din adresse via vores selvbetjening. Og du skal derudover huske at sætte miljøkassen ud til skel senest kl. 6 på dagen for ombytning.  

Du kan stadig aflevere farligt affald på genbrugspladserne. Du kan ikke aflevere eller ombytte miljøkassen til en tom på genbrugspladsen.

Tilmelding – og fejlmelding

Tilmeld dig, hver gang du ønsker at få ombyttet din miljøkasse. Du skal ikke betale ekstra for at tilmelde dig ombytningen.

Få ombyttet miljøkasse

Meld gerne fejl til os, hvis du oplever manglende afhentning, manglende foringspose, manglende adresselabel eller andet.

Meld fejl ved ombytning af miljøkasse

Hvis din miljøkasse – på trods af tilmelding – ikke er blevet ombyttet, skal du indmelde det senest 5 dage efter ombytningsdag. Hvis vi ikke modtager din henvendelse efter 5 dage, ombytter vi ikke kassen. Du kan i stedet aflevere affaldet på genbrugspladsen.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfristen er 10 dage før den dato for ombytning, der fremgår af din tømmekalender.

Se i din tømmekalender, hvornår miljøkassen ombyttes

Se din tømmekalender på affaldsappen Perfect Waste – tilmeld dig her

Påmindelse om tilmeldingsfrist

Ønsker du at blive mindet om tømning af din miljøkasse? Så tilmeld dig vores Perfect Waste-app, og få en påmindelse 5 dage før tilmeldingsfristen for ombytning af din miljøkasse, så du kan nå at tilmelde dig ombytning.

Sådan aktiverer du påmindelser for miljøkassen i Perfect Waste-appen:

  1. Hent appen Perfect Waste til din telefon i Google Play eller App Store.
  2. Opret en brugerprofil med din e-mailadresse og dit mobilnummer.
  3. Gå til indstillinger, og vælg "Påmindelser".
  4. Aktivér påmindelser for miljøkassen.

Sortering af faremærker

Har du brug for hjælp til at sortere affald med faremærker?

Download affaldsguide om faremærker

Ofte stillede spørgsmål

Farligt affald er for eksempel:

  • Batterier
  • Insekt- og plantegifte
  • Kemikalier
  • Maling
  • Neglelak og neglelakfjerner
  • Lak
  • Olie og benzin
  • Rengøringsmidler
  • Spraydåser
  • Kviksølvholdigt affald såsom elsparepærer.
     

Dette affald må IKKE afleveres i miljøkassen:

  • Medicinrester. De skal i stedet afleveres på apoteket
  • Kanyler. De skal i stedet emballeres i en kanyleboks og afleveres på apoteket.

Alle husstande, undtagen sommerhuse og kolonihaver, er omfattet af ordningen.

Farligt affald fra sommerhuse og kolonihaver henvises til genbrugspladsen.

På Nekselø uddeler og ombytter vi ikke miljøkasser.

Sommerhuse med helårsstatus kan tilmelde sig ordningen for indsamling af farligt affald og modtage en miljøkasse. Tilmeld dig ved at henvende dig til affald@kalundborg.dk eller via vores selvbetjening. Vælg "andet" i formularen, og notér, at du ønsker at tilmelde en miljøkasse til din adresse. 

For boliger med fællesindsamling af affald gælder følgende:

  • Nogle husstande har fået en miljøkasse ved hver adresse.
  • Nogle skal hente en miljøkassen hos deres ejendomsadministrator/vicevært ved behov.

Dette er afhængigt af størrelsen på bebyggelsen og den administrative sammensætning.

Spørg din ejendomsadministrator, om vedkommende sørger for tilmelding af ombytning. Hvis ikke, skal du selv sørge for at tilmelde ombytning af miljøkassen. Tilmelding foregår via vores selvbetjening. 

Miljøkasserne kan kun benyttes én per husstand. Det vil sige, at det ikke er tilladt at indsamle farligt affald fra flere husstande i én miljøkasse.

Ved boliger med fællesindsamling af affald skal tilmeldte miljøkasser stilles frem ved de andre affaldsbeholdere senest kl. 6 på dagen for ombytning.

Når du fylder miljøkassen, skal du bruge den foringspose, som ligger i kassen. 

Kemikalier og flydende affald skal pakkes i original emballage eller have påsat mærkat, der beskriver indholdet. Hvis du ikke kender indholdet, skal du skrive "ukendt kemi" på den mærkat, du sætter på.

Miljøkassen må maksimum veje fire kg ved ombytning.

For at miljøkassen kan blive ombyttet, skal adresselabelen være udfyldt, og låget skal være lukket tæt.

Miljøkasserne kan kun benyttes én per husstand. Det vil sige, at det ikke er tilladt at indsamle farligt affald fra flere husstande i én miljøkasse.

Tag miljøkassen ind under tag, eller opbevar den på anden vis tørt. På den måde beskytter du den fra vind og vejr og forlænger dens levetid.

Det farlige affald sendes til forsortering. Herefter sendes det til korrekt behandling.