Sådan etablerer du en affaldsgård eller fælles standplads med containere

  • Affaldsgårdens bredde skal være minimum containerdybde + containerbredde + 14 cm.
  • Hvis der er flere rækker beholdere, skal bredden mellem rækkerne være minimum største containerbredde + 14 cm.
  • Afstanden mellem containerne skal være minimum 10 cm.
  • Belægningen ind til affaldsgården skal være minimum 2,5 meter lang. Og belægningen foran den fælles standplads skal være minimum 2,5 meter dyb. 
  • Adgangsvejen må have en stigning på maksimalt 1:10. Det svarer til 10 cm over en afstand på 1 meter.
  • Døre, låger og lignende skal være minimum den samme bredde som den største container + 14 cm og skal kunne fastholdes i åben stilling.
  • Adgangsvejen, affaldsgården og standpladsen skal være oplyst.
  • Adgangsvejen skal være jævn og have kørefast underlag såsom fliser, beton, asfalt eller lignende. Bemærk, at perlesten, løst grus, løs/blød jord og græs ikke betragtes som kørefast underlag.
  • Adgangsvejen skal være uden forhindringer som for eksempel biler, cykler eller barnevogne.
  • Der må ikke være trapper, trin eller huller på adgangsvejen.
  • Ved lange indkørsler skal der være vendeplads til renovationsbilen.
  • Adgangsvejen, affaldsgården og standpladsen skal holdes fri for sne og is og sikres mod glat føre.

Affaldsgård med containere

Tegningen viser kravene til, hvordan du etablerer en affaldsgård med containere. Vi har også forklaret de samme krav med ord på denne side.

Fælles standplads med containere

Tegningen viser kravene til, hvordan du etablerer en fælles standplads med containere. Vi har også forklaret de samme krav med ord på denne side.