Hvem kan søge plejehjem
Kalundborg Kommune vurderer din ansøgning om plejehjem. For at behandle din ansøgning, skal den være underskrevet af dig eller din værge.
For at komme i betragtning til en bolig, foretages en individuel vurdering af dit behov ud fra følgende betingelser:
- Du har varigt nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne
- Du har behov for hjælp til pleje hele døgnet og har svært ved at tage hånd om egne behov
- Dit behov for hjælp kan ikke dækkes i din nuværende bolig
- Du kan ikke tilkalde hjælp ved brug af telefon eller nødkald ved akut behov
- Du har et særligt stort behov for psykisk støtte
- Din nuværende bolig er uhensigtsmæssigt indrettet i forhold til dit funktionsniveau og muligheden for at modtage pleje
Venteliste og plejehjemsgaranti
Hvis din ansøgning om plejehjem bliver godkendt, bliver du skrevet op på kommunens venteliste. Ledige boliger fordeles efter behov og ikke efter hvor længe man har stået på ventelisten.
Hvis du søger på alle Kalundborg Kommunes plejehjem, er du garanteret en plads inden for 2 måneder. Hvis du søger en plads på et bestemt plejehjem, kan der gå længere tid. Demensplejehjem er undtaget.
Kontaktcenter
Ansøgning plejehjem
Plejehjem