IT og kommunikation

Et kommunikationshjælpemiddel er særlige informationsteknologiske hjælpemidler, der er udviklet for at afhjælpe en nedsat kommunikationsevne.

Kommunikationshjælpemidler

Den nedsatte kommunikationsevne kan skyldes væsentlig nedsat tale-, høre-, syn-, eller læse/skrivefunktion (ordblinde). Det kan også være en følge af et fysisk handicap. 

Eksempler på kommunikationshjælpemidler: 

  • Kommunikatorer 
  • Talesyntese 
  • Særligt udformede mus og tastaturer 
  • Specielle programmer til ordblinde 
  • Særlige kommunikationsprogrammer og scanningsprogrammer til computere 
  • Øjenstyringsudstyr 

Kommunikationshjælpemidler bliver bevilliget efter Servicelovens §§ 112. 

Ansøgningsprocessen 

Hvis du er ordblind og f.eks. gerne vil ansøge om programmer, som kan hjælpe dig med at stave og læse til enten din computer eller smartphone skal du henvende dig til CSU Kalundborg. Her vil der blive lavet en udredning af dine behov, og derefter vil der blive sendt en ansøgning til Kalundborg kommune, hvor en terapeut vil sagsbehandle din ansøgning.  

Hvis du har et synshandicap, tale problematikker, som giver dig udfordringer med at kommunikere med omverdenen, så skal du henvende dig til SUB i Slagelse, som vil lave en udredning af dine behov, og derefter sende en ansøgning til Kalundborg kommune.