Nogle forbrugsgoder er så almindeligt at anskaffe sig, at der ikke kan ydes støtte til dem, der normalt måtte findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.
Eksempler på sædvanligt indbo
- Spisestuestole
- Kontorstole
- Dynamostole og almindelige ståstøttestole
- Almindelige hvilestole/lænestole uden særlige tilpasninger
- Tohjulet elcykel
- Ladcykel med og uden el
- Elevationssenge, almindelige senge
- Madrasser
- Hovedpuder uden specielle funktioner
- Alle former for dyner
- Lændestøttepuder
- Køkkenmaskiner
- Skridsikker bademåtte
- Vaskemaskiner
- Tørretumblere
- Opvaskemaskiner
- Stationære computere
- Telefoner med store taster
- Robotstøvsugere
Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder under 500 kr. eller forbrugsgoder, som du har anskaffet før, du har søgt og fået en bevilling.
Hjælp til forbrugsgode ydes almindeligvis som et tilskud på 50 % af standardprisen, som Kalundborg Kommune har fastsat. I de tilfælde hvor forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, kan forbrugsgodet ydes som et udlån. Medmindre forbrugsgodet ydes som et udlån vil det være din ejendom, og du skal udover drift og vedligeholdelse selv sørge for reparation og udskiftning.
Dine økonomiske forhold har ikke betydning for, om du kan få bevilget et forbrugsgode.
For at få hjælp til anskaffelse af et forbrugsgode skal du opfylde de samme betingelser, som for at få tildelt et hjælpemiddel. Det betyder, at du skal have en varig funktionsnedsættelse, og det vurderes, at der er tale om en væsentlig daglig lettelse eller, at det er en forudsætning for, at du kan udføre dit erhverv.
Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder efter lov om social service, hvis forbrugsgodet skal anvendes som arbejdsredskab i dit erhverv.
Forbrugsgoder ydes efter Lov om social service § 113.
Forbrugsgoder skal søges digitalt via borger.dk ved at klikke her: