Hvorfor oprette en fremtidsfuldmagt
Med en fremtidsfuldmagt kan du i god tid beslutte, hvem der i fremtiden skal foretage handlinger på vegne af dig. Det kan blive nødvendigt, hvis du bliver alvorligt syg eller på anden måde mister evnen til selv at tage dig af dine økonomiske og/eller personlige forhold.
Hvem skal repræsentere mig i fremtiden
Du vælger selv, hvem du vil give en fremtidsfuldmagt til.
Før du vælger den person, som i fremtiden skal foretage handlinger på dine vegne, bør du inddrage vedkommende i dine overvejelser. På den måde sikrer du dig, at vedkommende kan og vil påtage sig opgaven. Det er vigtigt, at du har fuld tillid til den person, der skal repræsentere dig. Når fremtidsfuldmagten er oprettet, er den inaktiv indtil det – måske – bliver relevant at sætte den i kraft.
Hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt
Mere om fremtidsfuldmagt
Værgemål
Hvornår kan der være brug for et værgemål
Hvis man på grund af demens ikke længere er i stand til at varetage forskellige områder af sit liv og træffe de beslutninger, der er brug for, kan det blive nødvendigt, at en anden må hjælpe med træffe beslutningerne.
Det kan fx være til ansøgning af plejebolig, økonomiske forhold osv
Læs om og søg værgemål på Værgemål
Kontakt demenskonsulenterne, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til at søge værgemål.