Kalundborg Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om miljøtilladelse til husdyrbruget på ejendommen Vilhelmshøjvej 7, 4593 Eskebjerg.
Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger til projektet inden kommunen træffer endelig afgørelse.
Der er ansøgt om etablering af ammekvæg i løsdrift på ejendommen. Der er ansøgt om at få godkendt produktionsareal på 2.955 m².
Der er to gylletanke på ejendommen på henholdsvis 2200 m³ og 1285 m³.
Alle bygninger og anlæg er eksisterende.
Sagen behandles efter § 16 b i husdyrbrugloven – Lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Kalundborg Kommunes udkast til afgørelse kan ses her
Bemærkninger til udkastet skal indsendes skriftligt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg eller på e-mail: landbrug@kalundborg.dk og være modtaget hos kommunen senest den 20. december 2022.
Kommunen tager stilling til de indkomne bemærkninger, hvorefter der træffes afgørelse.
Den endelige afgørelse bliver annonceret på kommunens hjemmeside, og kan påklages. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen.
Skulle der være spørgsmål til sagen er du meget velkommen til at kontakte Plan, Byg og Miljø på 59 53 52 56.