Kalundborg Kommune behandler i øjeblikket en ansøgning om fornyelse af miljøgodkendelse på ejendommen Brændemosevej 31, 4400 Kalundborg.
Du har mulighed for at komme med dine bemærkninger til projektet inden kommunen træffer endelig afgørelse.
På ejendommen er der en eksisterende godkendelse til produktion bestående af 2.000 årssøer, 80.000 smågrise og 1.100 polte om året. Miljøgodkendelse og tillæg er fra 2015 og 2018.
Ejer har ansøgt om at få godkendt produktionen ud fra produktionsarealet i staldene frem for et vist antal dyr af bestemt størrelse. Der ændres ikke på stalde og gyllebeholder eller opføres nyt byggeri.
Der etableres rensning af luft fra ti af staldafsnittene for at begrænse udledning af ammoniak til internationalt beskyttet natur. Luftrensningen reducerer også udledningen af lugt fra de ti staldafsnit.
Det ønskede er omfattet af § 16a i husdyrbrugloven – Lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019 om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Kalundborg Kommunes udkast til afgørelse kan ses her
Ansøgningsskema kan ses her
Bemærkninger til udkastet skal indsendes skriftligt til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg eller på e-mail: landbrug@kalundborg.dk og være modtaget hos kommunen senest den 6. oktober 2023.
Kommunen tager stilling til de indkomne bemærkninger, hvorefter der træffes afgørelse.
Den endelige afgørelse bliver annonceret på kommunens hjemmeside, og kan påklages. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen.
Skulle der være spørgsmål til sagen er du meget velkommen til at kontakte Plan, Byg og Miljø på 59 53 52 56.