Kalundborg Kommune har i medfør af planlovens § 35 meddelt landzonetilladelse på visse vilkår til følgende:
- at opføre et garage/udhus på 137 m2 på Kærbyvej 12, 4400 Kalundborg.
- at opføre en overdækket terrasse på ejendommen matr. nr. 31b, Løve By, Gierslev, beliggende Toelstangsvej 7, 4281 Gørlev.
Yderligere oplysninger om tilladelsen kan fås hos Plan, Byg & Miljø på tlf. 59 53 49 21 (afgørelse 1) og 59 53 49 58 (afgørelse 2)
Klagevejledning
Klageberettigede kan, inden 4 uger fra offentliggørelsen, påklage afgørelsen til Planklagenævnet. Klageberettigede er Miljøministeren, visse organisationer og foreninger og enhver med en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald.
Klager skal indgives via den digitale selvbetjening Klageportalen, der findes på www.borger.dk og www.virk.dk
Det koster 900 kr. for privatpersoner og 1800 kr. for virksomheder og organisationer at klage til Planklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis du får medhold i klagen.
For yderligere information henvises til Planklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes Hus www.naevneneshus.dk. Her findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber.
Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 8. april 2021 og klagefristen udløber 4 uger herefter.
Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. § 62, stk. 1 i planloven.