Kalundborg Kommune har truffet afgørelse om, at der kan opføres ny maskinhal på Bakkendrupvej 11, 4281 Gørlev uden udarbejdelse af miljøgodkendelse.
Den anmeldte bygning har længde på 48 meter og bredde på 23 meter, samt kiphøjde på 8,0 meter. Den placeres 20 meter øst for eksisterende svinestalde.
Ejendommens tilladte husdyrproduktion ændres ikke med opførslen af maskinhallen. Der ændres ikke i gældende vilkår i ejendommens miljøgodkendelse.
Kalundborg Kommune vurderer, at opførelsen sker inden for de rammer, der fremgår af § 10 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og at projektet kan gennemføres uden væsentlig indvirkning på det omkringliggende miljø.
Afgørelse om anmeldelse af maskinhal på Bakkendrupvej 11.
Hvis du vil klage
Afgørelser efter husdyrbrugloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jævnfør lovens § 76, stk. 1. Klagefristen er 4 uger fra afgørelsen offentliggøres, jævnfør § 79, stk. 1.
Afgørelsen er offentliggjort på Kalundborg Kommunes hjemmeside den 14. september 2023. Klagefristen er senest den 12. oktober 2023.
Klager skal indgives via Miljø- og Fødevareklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen og hvordan processen så forløber.
I alle sager, der kan indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet, opkræves som udgangspunkt gebyr for at klage. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/organisation. Vejledning om gebyrordningen kan findes ligeledes på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Det skal bemærkes, at et projekt som udgangspunkt godt kan igangsættes, selvom der klages over afgørelsen, med mindre Miljø og Fødevareklagenævnet tillægger klagen opsættende virkning for projektet. Udnyttelse af en påklaget afgørelse sker på ansøgers egen regning og risiko da Miljø- og Fødevareklagenævnet efterfølgende kan ændre eller ophæve en tilladelse, godkendelse eller dispensation efter loven.
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter endelig afgørelse, jævnfør husdyrbruglovens § 90. Fristen regnes fra annonceringsdatoen.
Yderligere oplysninger
Fås ved henvendelse til Kalundborg Kommune, Plan, Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg. Mail landbrug@kalundborg.dk eller telefon 59 53 52 56.