Test af sirener og varsling på mobilen

Publiceret: 02-04-2025

Varslingssystemerne testes den første onsdag i maj hvert år. I år er det onsdag den 7. maj kl. 12.00

sirenetest første onsdag i maj 2025

Som i de senere år tester myndighederne både varslingssirenerne på hustagene og master og S!RENEN, som kan advare dig på mobiltelefonen.

Under testen vil både varslingssirener og mobiltelefoner afgive lyd.

Varsling via sirenerne

Sirenerne afgiver signal tre gange. De to første er faresignalet. Faresignalet stiger hurtigt og falder langsomt fire gange for hver signalafgivelse. Det sidste signal er afvarslingen: Én lang tone.

Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du har akut behov for hjælpe fra politi, ambulance eller brandvæsen. Unødvendige opkald om varslingstesten kan blokere alarmcentralen for livsvigtige opkald. 

Varsling via mobiltelefon

  • Mobiltelefonen afgiver signal én gang.
  • Det er ikke en app, og du skal ikke tilmelde dig.
  • Langt de fleste telefoner vil modtage test-advarslen.
  • Du kan ikke slå varslingen fra eller slukke for den, hvis din telefon kan modtage den.
  • Hvis din mobiltelefon er slukket, vil den ikke modtage signalet.
  • Hvis din mobiltelefon er tilsluttet hovedtelefoner eller headset, vil lyden være reduceret. Det samme gælder, hvis telefonen er løftet op til øret.
  • Mobiltelefoner uden simkort kan - afhængigt af telefonmodel – modtage varslingen, hvis telefonen er tændt.
  • Mobiltelefoner, som er i flight mode, kan - afhængigt af telefonmodel - modtage signalet, når flight mode bliver slået fra.
  • Hvis du ikke ønsker at modtage test-advarslen, så sluk din telefon i god tid inden kl. 12 og tænd den igen ca. 12.30.

 Du skal kun ringe 1-1-2, hvis du har akut behov for hjælpe fra politi, ambulance eller brandvæsen. Unødvendige opkald om varslingstesten kan blokere alarmcentralen for livsvigtige opkald.

 Læs mere om S!RENEN på sirenen.dk.

Læs mere om varsling på brs.dk/varslingstest.