På mødet præsenteres de vigtigste elementer i helhedsplejen, og du får mulighed for at høre om de erfaringer, der allerede findes. Men det vigtigste er, at du også får ordet: Hvad er vigtigt for dig, dine nærmeste eller din hverdag? Hvad skal der til, for at helhedspleje giver mening i praksis?
- Formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Kalundborg Kommune, Peter Jacobsen og formand for seniorrådet i Kalundborg Kommune, Birthe Bækman, der byder velkommen og introducerer mødets formål
- Chef for Sundhed og Myndighed, Ann-Charlotte Nør-Pedersen, der fortæller om helhedspleje i praksis
- Jacob Sønderskov fra Dialogisk Design, som faciliterer aftenens dialoger
Gennem oplæg og åbne samtaler får du mulighed for at stille spørgsmål, dele dine erfaringer og sætte fokus på det, der betyder mest. Det handler om at finde den fælles vej videre, så vi sammen kan skabe en stærkere og mere menneskelig ældrepleje i Kalundborg Kommune.
Program (kl. 19.00 – 21.00):
- Velkomst og introduktion
- Oplæg: Hvad er helhedspleje?
- Dialog og refleksion i fællesskab
- Oplæg: Hvordan virker det i praksis?
- Idéer og input til det videre arbejde
- Afrunding og næste skridt
Vi glæder os til en inspirerende aften med jer alle – og håber, at så mange som muligt vil være med til at præge udviklingen.
Din stemme er vigtig – kom og vær med!