Byen
Svebølle Skole
Svebølle Skole har ca. 300 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse.
Skolen ligger midt i Svebølle by, hvor station, hal og ungdomsklub, men også byens børnehave er lige rundt om hjørnet, så en travl børnefamilie ikke skal belastes af transport.
Svebølle Hal og Stadion
Der er en sports- og idrætshal, der blandt andet huser Viskinge Badmintonklub, Viskinge Gymnastikforening og Bjergsted Håndboldklub.
Svebølle Stadion består af flere store fodboldbaner, blandt andet en stor kunstgræsbane. Her ligger også den lokale petanque-bane samt tennisbaner.
Svebølles fodboldklub SBI, har eget klubhus lige ved siden af opvisningsbanen. SBI er en del af byen. Den har været byens sjæl i over 100 år. Det er en af de klubber som har allerflest tilskuere, der samles nemt op mod 400 mennesker, når der er hjemmekamp.
Aktivitetscenter
Der er et Aktivitetscenter som kan bruges af byens borgere, hvor Kvikbibliotek med dagens avis samt et lille udvalg af udlånsbøger holder til. Man kan også komme til et foredrag, musik og sang/teater oplevelser for alle aldre. Mange forskellige foreninger og interessegrupper holder til i Aktivitetshuset.
Vi fejrer fællesskabet
Ved festlige lejligheder og på flagdage sørger flaglauget for at sætte flag gennem byen.
Centertorvet
Her kan man blandt andet benytte SuperBrugsen, bager, pizzeria, frisør, pub, apoteksudsalg, fodpleje, motionscenter, blomsterhandler samt en ejendomsmægler. Når byen fejrer noget sammen, foregår det ofte på Centertorvet.
Motorcykeltræf
I april måned er der motorcykeltræf på Torvet.
Juletræ på Torvet
Når juletræet skal tændes på torvet, så samles børn og voksne fra nær og fjern i Svebølle.
Der bliver holdt juletræstale, serveres gløgg og æbleskiver og Julemanden tænder det store juletræ. Det er en hyggelig tradition.
Nærområdet
Svebølle har det hele lige omkring sig og i nærheden
Man kan komme rundt via stisystemer i byen og man kan også komme ud i naturen til marker, skov og søer.
Viskinge Eventyrlige Skovhaver
Her kan du få tid til rigtigt samvær. Slip mobilen og forkæl dig selv og dine nærmeste. Få din egen lille have, hvor der er hjælp, hvis man har brug for at lærer noget om hvordan man få grøntsager til at gro. Nyd samværet med traditionelle brætspil eller boldspil og anden aktivitet så som bålhygge.
Kulturscene og Surfsø
Vi har kulturforening AMFI- Vestsjælland der skaber rammerne for aktiviteter i den gamle grusgrav. Man kan opleve fællesskaber ved blandt andet musikoplever. Amfi søen er en badesø med badebro og Surf sø.