Vores smukke område tiltrækker mange unge akademikere, faglærte og andre specialister, både fra andre steder i Danmark og fra udlandet. Vi glæder os over at så mange vælger vores kommune og byder nu dig og din familie velkommen hertil.
Måske er du startet med at pendle, for senere hen at flytte hertil, måske har du bosat dig i kommunen fra dag ét. Men fælles for alle nytilflyttere, inklusive dig, er ønsket om, at deres partner også finder et job.
Derfor arbejder vi tæt sammen med de lokale virksomheder for at finde jobmuligheder til din kæreste eller ægtefælle. Vores job til partner ordning kan hjælpe med at matche din partners kompetencer med ledige stillinger i området.
Job til partner er et tilbud til dig, som:
- er flyttet til Kalundborg Kommune, fordi din partner har fået arbejde i en virksomhed her, eller
- er partner til én, der pendler til arbejde i Kalundborg Kommune, og I overvejer at flytte hertil
Bosætningsteamet og Jobcenter - Work in Kalundborg arbejder tæt sammen for at hjælpe danske og internationale partnere godt i gang med arbejdsliv, netværk og hverdagsliv i Kalundborg.
Bosætningsteamet har fokus på det sociale og netværksskabende og afholder blandt andet en ugentlig Spouse Café, hvor du kan møde andre partnere, få praktisk information og høre om jobmuligheder i området.
Work in Kalundborg tilbyder jobrettet vejledning og karrieresparring med blandt andet:
- Indsigt i det lokale jobmarked: Vi deltager én gang om måneden i Spouse Café og giver introduktion til jobmuligheder i området.
- Vejledning om tilbud: Få information om, hvad Jobcenter Kalundborg kan tilbyde jobsøgende partnere.
- Personlig karrieresamtale: Book en individuel samtale om karriereveje, CV og registrering.
- Sprogskole: Du modtager et brev med info om, hvordan du tilmelder dig Sprogcenter Kalundborg.
- Tilbud til iværksættere: Få vejledning via Kalundborgegnens Erhvervsråd om opstart og udvikling af egen virksomhed.
- Viden om opkvalificering og uddannelse: Bliv vejledt om efteruddannelse og videregående uddannelse.
Hvem kan benytte tilbuddet?
Du skal:
- være aktivt jobsøgende
- være motiveret for forskellige typer job
- være klar over, at jobsøgning kræver en indsats
- tale rimeligt engelsk, hvis du ikke taler dansk
Sådan kommer du i gang
Send en email til flyttil@kalundborg.dk, hvor du oplyser:
- hvordan du opfylder betingelserne
- din partners navn og arbejdsplads i Kalundborg Kommune
Vi har aftaler med disse virksomheder om særlig opmærksomhed på ansøgninger fra job til partner ansøgere. Kontakt bosætningsteamet på flyttil@kalundborg.dk for at høre om gældende praksis.
Job i Kalundborg Kommune