Det bliver nu muligt for borgere i Kalundborg Kommune, der har modtaget besked i e-boks eller på brev at booke tider til vaccination mod covid-19. Og dermed nedsætte risikoen for at pådrage sig sygdommen. I brevet er beskrevet, hvordan du tilmelder dig.
Har du ikke NemId eller adgang til internettet, kan du ringe til Region Sjælland på telefon 70 20 42 33, der kan være behjælpelige med at bestille tid til vaccine.
Bemærk, at det endnu ikke er muligt at bestille tid til at blive vaccineret i Kalundborg. Tiderne på det lokale vaccinationssted er forbeholdt de borgere, som kommunen bestiller tid til.
Det er Sundhedsstyrelsen, der sender information ud til de borgere, der nu kan booke tider. Borgere, der er undtaget digital post, modtager almindeligt brev.
Du kan læse om den rækkefølge borgerne bliver vaccineret i her.
Du kan se Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender her
Om transport til vaccination
Hvis det er muligt for dig, så anbefaler vi, at du selv sørger for transport til vaccinationsstedet -fx ved at få en pårørende til at hjælpe dig. Når du selv sørger for transport, så har du mulighed for:
- selv at bestille og få en tid til vaccination, som passer dig
- undgå transport sammen med andre i fælles køretøj
- undgå ventetid
Har du bestilt tid til vaccination i Holbæk eller Slagelse og ikke har mulighed for at transportere dig til vaccinationsstedet, kan du, når du har bestilt tid til vaccination, kontakte Kalundborg Kommune fra onsdag d. 17. februar på alle hverdage i tidsrummet 11.00- 13.00 på telefon 59 53 54 56.
Medarbejdere i Kalundborg Kommune vil booke tid til kørsel til og fra vaccinationssted. Det er gratis for dig, som borger, at benytte tilbuddet.
Er du i tvivl om vaccination og det praktiske kan du måske få svar på Region Sjællands spørgsmål- og svarside. Eller du kan ringe til Region Sjællands Corona Call-Center på 70 20 42 22