Genopslag
Vil du være med på holdet længst fremme i indsatsen på det specialiserede børne- og familieområde? Har du et godt øje for den tidlige indsats på det specialiserede børne- og ungeområde? Kan du sætte retning, og har du erfaring med og/eller lyst til ledelse på et strategisk niveau, så er du måske den nye afdelingsleder for tidlig indsats i Kalundborg Kommune.
Kalundborg Kommune søger en afdelingsleder for tidlig indsats til Fagcenter Børn og Familie. Der er tale om en ny stilling som følge af en omorganisering og oprustning på området.
Kalundborg Kommune er kendt for at være helt fremme på den nationale dagsorden for tidlig indsats og inkluderende fællesskaber. Som afdelingsleder er du med til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave, samtidig med at du bliver en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, som andre kigger hen imod. Vi er ambitiøse, og vi søger en visionær leder med et helhedsorienteret blik, som vil være med til at implementere den nye Barnets Lov, herunder forenkling af børnefaglige undersøgelser, styrkelse af samarbejdet indadtil og udadtil og sikring af løbende kompetenceudvikling og udvikling af agile processer.
I Kalundborg Kommune er der en relativ flad struktur. Over afdelingslederen er der kun to ledelseslag, og den vigtige ledelsesopgave understreges af, at der til stillingen hører administrativ understøttelse.
Du bliver leder for 20 rådgivere, herunder to koordinatorer. Vi forventer, at du har erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde/udsatteområde. Måske er du allerede leder, men det er ikke et krav. Vigtigst er det, at du har flair for og lyst til ledelse. Der er brug for en leder, der evner at lede op, ned og på tværs på myndighedsområdet, i fagcenteret og ud i resten af organisationen, så vi fastholder vores sammenhængskraft og relationelle kapacitet.
Fagcenteret sidder dør om dør i en nyindrettet afdeling på det lækre rådhus. Der er gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag. Der er gode offentlige transportforbindelser og f.eks. kun 50 minutter i bil fra Roskilde.
Læs mere om stillingen i job- og personprofilen: Her
Fagcenteret gennemgår p.t. en organisationsforandring. Denne stilling er nyoprettet sammen med stillingen som afdelingsleder for kontinuitet i børne- og ungeliv, hvor der tiltræder en ny leder før sommerferien.
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Folke Jacobsen på tlf. 2382 9722 eller Berit Kjær Petersen, chefkonsulent i Genitor, på tlf. 2949 4419 eller bkp@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023.