Kan du være med længst fremme på det specialiserede børne- og familieområde? Kan du sætte en ledelsesmæssigt ambitiøs retning med fokus på faglig opkvalificering og strategisk udvikling? Og har du lyst til at være en af t0 nyansatte ledere i et samlet ledelsesteam på seks i en kommune, der er kendt for at være rigtig langt fremme på området?
Så læs med.
Kalundborg Kommune er kendt for at være helt fremme på den nationale dagsorden for tidlig indsats og inkluderende fællesskaber. Som afdelingsleder i Fagcenter Børn og Familie i Kalundborg Kommune er du med til at løfte en vigtig samfundsmæssig ledelsesopgave, samtidig med at du bliver en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, som andre kigger imod. Der er derfor brug for en leder, der selv er visionær på det specialiserede område, og som kan være med til at implementere den nye Barnets Lov og videre kompetenceløfte specialområdet og de forebyggende indsatser.
Særligt for denne stilling er desuden, at fagcenteret gennemgår en organisationsforandring, og at denne stilling derfor – sammen med stillingen som afdelingsleder for tidlig indsats - er nyoprettet.
I Kalundborg Kommune er der ikke langt fra den politiske til den faglige ledelse – over afdelingslederen er der kun to ledelseslag, og den vigtige ledelsesopgave understreges af, at der til stillingen hører administrativ understøttelse.
Du bliver leder for en gruppe af yderst kompetente og veluddannede medarbejdere, bestående af 17 rådgivere fordelt på børneteamet og ungeteamet samt to jurister, der primært laver indstillinger til børne- og ungeudvalget. Der er brug for en leder, der forstår at lede den strategiske retning, og som kan være med til at binde afdelingen sammen med resten af centeret – og resten af kommunen. En leder, der evner at lede op, ned og på tværs på myndighedsområdet, i fagcenteret og ud i resten af organisationen, så vi fastholder vores sammenhængskraft og relationelle kapacitet.
Hele fagcenteret sidder dør om dør i en nyindrettet afdeling på det lækre rådhus. Og foruden de lækre omgivelser tilbyder Kalundborg Kommune rigtig gode muligheder for at tilrettelægge en fleksibel arbejdsdag. Der er gode offentlige transportforbindelser, og i bil tager det kun 50 minutter fra Roskilde og en time og et kvarter fra København.
Læs mere om stillingen i Job- og personprofilen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Folke Jacobsen på tlf. 2382 9722 eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Brønnum på tlf. 2193 0783 eller chbr@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 8. marts 2023.