Hvad skal jeg gøre først?
Borgerrådgiveren anbefaler, at du først kontakter den afdeling, hvor din sag bliver behandlet, eller hvor opgaven bliver udført, for at få problemet løst eller for at klage. Du kan med fordel beskrive, hvad du ønsker at opnå med din klage.
Hvis du ikke får svar på din henvendelse, eller er utilfreds med det svar, du får, eller med kommunikationen med kommunen, kan du kontakte borgerrådgiveren.
Hvilke oplysninger skal jeg give borgerrådgiveren?
Har du selv klaget til kommunen og ønsker du, at borgerrådgiveren skal se på din sag, er der brug for følgende oplysninger, for at din sag kan behandles:
- Dit fulde navn
- Adresse
- Telefonnummer og/eller e-mail
- Hvilken enhed eller hvilket center, du klager over
- Hvad du klager over
- Hvad du ønsker at opnå med din klage.