Krav til digital indsendelse

Her finder du de krav, der skal opfyldes ved digital aflevering af materiale i forbindelse med projekter for Anlæg og Vej og Park.

Generelle krav til digital aflevering

  • Modelfiler skal leveres i CAD-format (UTM Zone 32 N, højdesystem DVR90).
  • Hver modelfil skal indeholde et fast punkt med globale punktkoordinater og nordlig retning.
  • Navngivningen af laget følger BIPS-standard, hvad angår ansvarskoden, men i mangel af et SFB-system bruges forkortelser for temaer, undertemaer og elementer, der antyder lagets faktiske indhold. Hvert lagnavn skal ledsages af en uddybende beskrivelse.
  • Alle dokumenter skal afleveres som en ZIP-fil.

Vej og cykelsti 

Længdesnit

  • Målforhold: 1:100 – 1:500 – 1:1000.
  • En datamodel inkluderer vejmidtelinje, kantstenslinjer og cykelsti-/gangstilinjer.
  • Datamodel, vej-tværprofil og ledningsregistreringstegning skal afleveres i CAD-format, for eksempel DWG eller DGN.
  • Ved ledningsregistrering kan den grafiske repræsentation af ledningerne med fordel opdeles i flere CAD-filer: en til eksisterende obstruktioner og en anden til projekterede ledninger. 

Tværsnit

  • Målforhold: 1:20 – 1:50 – 1:100.
  • Hvert lag skal angives med et passende lagnavn og symbol.
  • PDF-fil viser belægningsopbygning, for eksempel dimensionering af befæstelser.
  • Opbygningen af elementerne i projektet skal vises, for eksempel tværsnit gennem plantehul, trappe, belægning, støttemur og vejudlæg (vejbredde, rabat, cykelsti, fortov, placering af faste genstande, såsom skilte og træer).
  • Hvis der er nogen ændringer i lagene, længdesnit eller placeringer, er det nødvendigt at lave et ekstra tværsnit.

Skilte- og afmærkningsplan

  • Målforhold: 1:200 – 1:500.
  • Følgende skal vises:
    • Den eksisterende afmærkning, som bevares.
    • Det, der fjernes.
    • Ny afmærkning/opsætning.
  • Afmærkningsplanen skal vedlægges skilteliste (stykliste med skilte- og standertyper).

Tunnel / Bro

Ved tunneller og broer er der ekstra krav, som skal overholdes. Dette inkluderer:

  • Højde og bredde (fritrumsprofil).
  • Udstyr som belysning og afvanding.
  • Overlevering til Danbroweb.vd.dk.

Disse krav skal tages i betragtning for at sikre, at tunnellen eller broen er sikker og opfylder gældende standarder.

Vejafvandingsplan

  • Målforhold: 1:100 – 1:200.
  • Følgende skal vises:
    • De eksisterende brønde, stik, grøfter og vejunderføringer, som bevares.
    • Det, der fjernes.
    • Ny afmærkning/opsætning.
  • Vejafvandingsplanen skal vedlægges oplysninger om ledningsejer, ledningsdiameter og ledningstyper.

Beplantningsplan 

  • Målforhold: 1:100 – 1:200.
  • Følgende skal vises:
    • Eksisterende beplantning, som bevares.
    • Det, der fjernes.
    • Angivelse af tilstødende beplantningselementer langs projektgrænse (græs, buske og træer, særligt træer, hvis krone rækker ind i projektområdet).
    • Planteplan og planteliste i DGN- eller DWG-format + beskrivelse af eventuelt særlige plejekrav.
    • Nye beplantningselementer. Elementerne skal opdeles i særskilte lag efter den fremtidige pleje jf. ”Pleje af grønne områder” (LDA). For træer skal fremgå art, sort, plantestørrelse og planteår samt årstal for, hvornår plejen overgår til Kalundborg Kommune.
    • Data leveres i Shape (shp), MapInfo (tab) eller GeoPackage (gpkg) format i UTM32-format. Hvert lag leveres i særskilt fil, medmindre de enkelte objekter er kodet i laget, så de efterfølgende kan splittes op.

Vejbelysning 

  • Alle lyspunkter, kabler, muffer og vejbelysningsskabe skal indmåles.
  • Der må kun angives aktuelle/korrekte z-værdier (for eksempel ikke -999).
  • Kildedatas tegnsæt skal være UTF8.
  • Datanøjagtighed skal være maksimalt 0,5 meter.
  • Data skal sendes som Geopackage-filer (GPKG).
  • Der skal leveres selvstændige GeoPackage-filer (GPKG) for:
    • Lyspunkter som punktlag
    • Tændskabe som punktlag
    • Kabler, rør som linjelag og muffer som punktlag.

Følgende skal fremsendes til driften, senest 1 uge før anlægget overdrages til driften:

  • Zip-fil med indmålingsfiler
  • Tegninger over hele projektet (belysningsplan) som .dwg- og .pdf-fil
  • Attributliste i udfyldt stand. Få listen ved henvendelse til vej@kalundborg.dk.

Ved tredjepartsprojekter kan udfyldelse af attributter for vejbelysningsskabet undlades, hvis dette etableres af driften.

Bemærk, at der er en række krav til, hvordan belysningsanlægget udføres. Download dokumentet med kravene her

Indhold