Optagelse på folketingsvalglisten for udlandsdanskere

Her kan personer, der opholder sig i udlandet ansøge om optagelse på folketingsvalglisten.

Reglerne om valgret uanset udlandsophold er fastsat i folketingsvalglovens § 2, hvorefter følgende personer kan optages på folketingsvalglisten efter ansøgning:

  • Personer, der forventer at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
  • Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget.

Derudover kan følgende personer optages, hvis deres ophold i udlandet er midlertidigt (hvilket efter fast praksis betyder, at opholdet hverken må forventes at blive permanent eller have oversteget 8 år):

  • Personer, der er udsendt af danske offentlige myndigheder og institutioner, private virksomheder eller foreninger i Danmark.
  • Personer, der er ansat i internationale organisationer, hvoraf Danmark er medlem (dvs. sammenslutninger af stater, som staten Danmark er medlem af).
  • Personer, der er udsendt af danske hjælpeorganisationer.
  • Personer, der opholder sig i udlandet af uddannelsesmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager.
  • Personer, der opholder sig i udlandet, og hvis tilknytning til riget kan sidestilles med de ovennævnte personer.

Også medfølgende ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere til de nævnte personer kan efter (egen) ansøgning optages på folketingsvalglisten på samme vilkår.

Du ansøger ved at udfylde ansøgningsskemaet herunder.