Danmarks Domstole benytter hver dag helt almindelige borgere som lægdommere i straffesager.
Lægdommere medvirker i domsmandssager og nævningesager.
Domsmænd medvirker i sager, hvor straffen kan blive frihedsstraf.
Nævninge medvirker i sager, hvor der kan blive tale om frihedsstraf i 4 år eller mere eller dom til anbringelse eller forvaring.
Lægdommerne er ligestillede med de juridiske dommere og har samme ansvar for de afgørelser, der træffes. Når sagen skal afgøres, har lægdommerne derfor både ret og pligt til at fremsætte deres synspunkter på baggrund af det, der er fremkommet i retten.
De er dog – ligesom de juridiske dommere – forpligtet til at rette sig efter loven.
Der er udviklet et spil (Domsmandsspillet), så man kan prøve at være domsmand. Se link herunder
Domsmandsspillet