§ 3
Et medlem kan senest 8 dage forud for et ordinært møde skriftligt anmode om, at en sag optages på udvalgets dagsorden. Formanden sætter herefter denne sag på dagsordenen for førstkommende møde.
Stk. 2. Formanden foranlediger, at der senest 4 hverdage forud for et ordinært møde bliver tilsendt hvert af udvalgets medlemmer en dagsorden.
Stk. 3. Dagsordenen opdeles i en dagsorden, der offentliggøres, og en dagsorden, der ikke offentliggøres.
Stk. 4. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse være tilgængeligt elektronisk.
Stk. 5. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på udvalgets møder, skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om offentlig, være fremlagt et eller flere steder i kommnen.
Stk. 6. Ved indkaldelse til ekstraordinært møde giver formanden i videst muligt omfang medlemmerne underretning om de sager, der skal behandles på mødet.