Lovgrundlag og sammensætning

Huslejenævnet er nedsat i medfør af Lov om boligforhold § 78.

Huslejenævnet er sammensat af en formand og to medlemmer. Formanden skal være jurist og udpeges af Statsforvaltningen, og de to medlemmer skal være bekendt med huslejeforhold. De to medlemmer udpeges af Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra henholdsvis de større udlejerforeninger og lejerforeninger i kommunen.

Huslejenævnet er udpeget for en 4-årig periode (2022-2025), der følger Kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Kalundborg og Odsherred kommuner har et fælles huslejenævn, som består af:

Formand: Bent Pedersen
Udlejerrepræsentant: Ditte Schwartzbach
Lejerrepræsentant: Niels Peter Lindhard

Sekretariatsbetjeningen varetages af Kalundborg Kommune.