For udlejere, som ønsker en afgørelse om størrelsen på den leje, som lovligt kan opkræves for et givent lejemål.
Huslejenævnet kan efter Lejelovens §132 træffe afgørelse om den leje, som en ejer eller en andelshaver lovligt vil kunne opkræve for sin bolig. Dette gælder dog kun, hvis man på ansøgningstidspunktet ikke ejer andre udlejede ejerboliger. Anmodningen skal ske, inden der er indgået en lejeaftale for den pågældende bolig.
Der skal betales et gebyr for en forhåndsgodkendelse, når sagen indbringes.
Hvis du som udlejer ønsker at indbringe en sag om forhåndsgodkendelse af lejen, skal du fremsende en grundig beskrivelse af ejendommen samt relevant dokumentation.
Forhåndsgodkendelsen vil finde sted på baggrund af den fagkundskab, som Huslejenævnet har fra konkrete afgørelser truffet i tilsvarende sager. Huslejenævnet vil foretage en besigtigelse af ejendommen.