Det er vigtigt, at du dokumenterer dit krav og som minimum fremsender en kopi af lejekontrakten ved indbringelse af en sag.
Husk kontaktoplysninger på både dig selv, men også på den lejer/udlejer, du klager over.
Huslejenævnet behandler IKKE videoer og lydfiler.
Vil du indbringe en sag på vegne af en anden, og har du ikke stillingsfuldmagt, bedes du medsende en samtykkeerklæring på, at du må føre sagen.
Nedenfor ses en liste over eventuelle dokumenter Huslejenævnet har brug for i forbindelse med en sag.
Istandsættelse efter fraflytning:
- Indflytningsrapport
- Mangelliste fra lejer ved lejeforholdets begyndelse
- Indkaldelse til flyttesyn
- Fraflytningsrapport
- Foreløbig flytteopgørelse
- Endelig flytteopgørelse
- Eventuel korrespondance mellem parterne
- Eventuel billeddokumentation med dato for optagelse (maks. 10 fotos pr. sag)
- Eventuelle fakturaer på istandsættelsen
Sager om vedligeholdelsesmangler:
- Indflytningsrapport
- Eventuel korrespondance mellem parterne
- Mangelliste - gerne i punktform
- Evt. billeddokumentation (maks. 10 fotos)
Sager om lejens størrelse:
- Varsling af huslejestigning, hvis omkostningsbestemt leje (udlejer)
Forbrugsregnskaber:
- Dokumentation for at lovgivningens krav til et forbrugsregnskab er overholdt, herunder formalia, frister og klagevejledning (udlejer)
- I nogle tilfælde, de seneste 3 års forbrugsregnskaber.