Uanset hvilke teknologier og fagområder vi har fokus på, er det grundlæggende nødvendigt at vi bliver endnu bedre til at skabe konkret værdi med de projekter vi igangsætter.
Forudgående analyse, projektbeskrivelse og implementering, bliver nøgleord, kombineret med ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning.
Implementeringsfasen skal have et særskilt fokus i den lange række af projekter, vi forventer at igangsætte i strategiperioden, for at sikre værdiskabelsen. En succesfuld implementering indeholder mange forskellige elementer. Særligt handler det om at sikre en god overgang fra projekt til drift. Projektet har i den forbindelse et stort ansvar for at sikre den løbende dialog og kobling til driftsorganisationen. Driftsorganisationen har tilsvarende et stort ansvar for at sikre ressourcer til at deltage i implementeringsfasen.
Overgangen fra projekt til drift, er ydermere der hvor gevinstrealisering for alvor kommer i spil. Hvordan bliver projektets forventede gevinster hjemtaget, når projektet ”afleveres” til drift. Beskrivelse og konkretisering af gevinster er utrolig vigtig i den relation. Består gevinsten primært af effektiviseringer med effekt i budgettet eller er det kvalitets- og serviceforbedringer vi fokuserer på.