Digitalisering og IT
Med øget fokus på styrkelse af det generelle arbejde med digitalisering, fortsat arbejde med IT-sikkerhed og alle de nye spændende tiltag der kommer de næste år, blandt andet velfærdsteknologi og RPA, vil Digitalisering og IT naturligt blive mødt af flere opgaver og mere ansvar.
Det tværgående blik for hvad vores forskelligartede organisation har brug for, skal udvikles og Digitalisering og IT skal i endnu højere grad agere sparringspartner for ledere og medarbejdere. Det gælder både ved indkøb af IT-systemer, digitale løsninger og velfærdsteknologi, men også i den løbende optimering og udnyttelse af vores eksisterende løsninger.
Som fundament for arbejdet med at understøtte organisationen, skal der være styr på IT-sikkerhed og vi skal sikre en velfungerende og fremtidssikret IT-infrastruktur.
IT-sikkerhed
IT-sikkerhed vil være et afgørende fundament for vores videre arbejde med at styrke digitaliseringsindsatsen. Det gælder i alle faser af arbejdet med It og digitalisering.
Det vil uundgåeligt betyde flere investeringer på området, samt fortsat kræve at der afsættes de nødvendige personalemæssige ressourcer til opgaven.
Vi står blandt andet foran opgradering af vores infrastruktur, ligesom vi løbende arbejder for at sikre de nødvendige opdateringer til vores mange IT-systemer.
Ved indkøb og udvikling af nye IT-systemer og andre digitale løsninger, er der ligeledes stort fokus på sikkerhedsaspekterne.
Det store fokus på IT-sikkerhed dels fra det stigende trusselsniveau for cyberkriminalitet, men også et mere grundlæggende arbejde med at sikre borgernes data bedst muligt. Ligesom det også er i vores medarbejderes interesse, at vi gør mest muligt for at sikre dem mod potentielle risici.
Digital infrastruktur
Veludbygget, digital infrastruktur har betydning for den enkelte borger, men også for samfundet som helhed. Med tidssvarende digital infrastruktur har borgere, offentlige og private institutioner samt erhvervslivet i almindelighed adgang til en lang række services.
Med den stigende digitalisering af samfundet og den stadigt mere udbredte brug af smart-teknologier er en god dækningsgrad helt afgørende. Dækningsgraden i kommunen er generelt god, og Kalundborg Kommune vil fortsat samarbejde med udbydere af digitale services, forsyningsselskaber osv. for at sikre dette fremover.