I følgende gennemgås de fem dimensioner/bibliotekstilbud, et bibliotek kan inddeles i: Arrangementer, Fysiske faciliteter og Mødested, Samlingen og Vejledningen. For hver af de fem dimensioner fremgår fakta, undersøgelser, anbefalinger samt nogle prøvehandlinger, der kan iværksættes for at imødekomme anbefalingerne. Anbefalinger skal ses som strategien henimod 2030, mens afprøvninger af konkrete handlinger retter sig mod den lidt kortere bane frem til etablering af et nyt kulturhus. Prøvehandlingerne skal gøre os klogere og bl.a. give os erfaringer inden flytning af Kalundborg bibliotek til Kulturhuset.
Anbefalinger og prøvehandlinger bygger på og behandles ud fra henholdsvis nogle bagvedliggende undersøgelser (lokale og nationale) samt nogle fakta (lokale og nationale).

At deltage i folkebibliotekernes arrangementer sætter sine præg. Brugerne oplever, at arrangementerne har stor betydning på mange forskellige parametre. Arrangementerne har dog særlig betydning for fællesskaber - og vurderes langt højere på dette punkt end de øvrige bibliotekstilbud.

Kilde: Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek, februar 2021

Anbefalinger 2030

• Fokuseret arbejde med hvordan vi rammer vores målgrupper både mht. information om og arrangementstype – herunder også nye målgrupper som studerende og internationale borgere.
• Være synlige i hele kommunen - også i forhold til nye målgrupper og nuværende ikke- brugere af bibliotekerne - Fokus på synlig information og tage udgangspunkt i en målgruppeanalyse.
• Arbejde med ungdoms- og studiekultur og unges behov og ønsker i forhold til type af arrangementer, samt at favne deres samtid med hensyn til bl.a. tematikker, at blive voksen i vores samtid, digitalisering og interesser.
• At Kalundborg biblioteker konstant orienterer sig mod samfundstendenser og aktualiteter,og skal kunne reagere og tilbyde arrangementer herom med kort varsel.
• Fokus på hvad kulturhuset får og skal have af betydning for Kalundborg Biblioteker, og måden at tænke og skabe arrangementer på., og allerede implementere i det nuværende Bibliotek i Kalundborg.
• Undersøger og arbejde med, hvad der er nye tendenser er i biblioteks regi, og i samfundet i forhold til kultur med formål at få flere fra de nævnte målgrupper der deltager i arrangementer.
• Bibliotekerne skal være opsøgende og imødekommende i forhold til at samarbejde med andre om arrangementer.
• Bibliotekerne skal forholde sig til aktiviteter og arrangementer i omverden.

Prøvehandlinger

• Løbende dialog med bibliotekets brugere og ikke brugere, være nysgerrige på målgruppen ud fra pejlemærkerne de 18 –55 årige, de studerende og internationale borgere.
• Undersøge om der er anledning til et særligt fokus, når Kalundborg Kommune bliver hjemsted for nye målgrupper i form af nye studerende og internationale borgere.
• Hyre/samarbejde med lokale kunstnere og kræfter (foredragsholdere, musikere, folk med spændende jobs, erhvervsliv og andet).
• Lave arrangementer med fokus på samskabelse - Skabe samarbejde på tværs af kulturinstitutioner skoler, uddannelsesinstitutioner og lokale erhvervsdrivende i Kalundborg Kommune.
• Lave arrangementer, der skaber fællesskaber på tværs af aldre og interesser (fx musikbanko, quizzer, foredrag med emner, der henvender sig til et bredt publikum, fællesspisning, kulturaftner (med temaer), kombinerede arrangementer, hvor man med mad, tema, kunstform rammer flere målgrupper (fx kaffe og lagkage rammer en målgruppe, smoothies og smag på nye spændende mad, en anden). Cafeer med krea- og fokus på nye tendenser – fx VR-teknologi, lær at skabe egne videoer, el-biler, klima, bæredygtighed, natur-og byvandringer. Temaer, der inkluderes i biblioteksrummene, udstillingerne, informationer, og arrangementer.
• Prioritere arrangementer henvendt til studerende (18 – 30 årige).
• Flere arrangementer i biblioteksrummet
• At personalet på biblioteket, får relevante værktøjer og viden om,at arbejde med konceptudvikling, målgrupper og kommunikation (på SOME og på fysiske materialer og nudging).

Undersøgelser

Lokal undersøgelse (Moos-Bjerre for Kalundborg Kommune):

• 15% af de adspurgte brugere af biblioteket benytter primært biblioteket til at deltage i arrangementer. Indenfor den enkelte aldersgruppe har 18-34: 0% valgt arrangementer, 35-59 årige har 11% valgt arrangementer og blandt de 60+: er det 21%, der har valgt arrangementer. (MB s. 10)
• 35% af brugerne svarer, de vil benytte Kalundborg Biblioteker mere, hvis ”flere arrangementer er relevante for mig”. (MB s. 22)
• 15% af ikke-brugerne svarer at de vil benytte Kalundborg Biblioteker mere, hvis ”flere arrangementer er relevante for mig”. (MB s. 22)
• 50% af alle adspurgte omkring information fra biblioteket: ”Jeg har ikke fået information om arrangementer på biblioteket”. (MB s. 31)

Nationale undersøgelser (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark + Kulturpolitiske redegørelse (KPR):

• Arrangementer giver største aftryk/betydning hos dem, der benytter dem, selvom det kun er hver femte biblioteksbruger i landet, der har deltaget i et arrangement.(Ros s. 27)
• Arrangementer har særlig betydning for fællesskaber. (Ros s. 27)
• En tendens på landsplan er at folk på 16+ år af kulturforbrug mest lytter til musik, ser film og serier og dyrker motion. Mindst: er publikum til sport, rytmisk/klassisk koncert, Scenekunst/teater/opera, Biograf- på tværs af uddannelsesniveau. (KPR s. 10+11)
• Ifølge Danmarks Statistik ses det på landsplan at blandt alle over 16 år+ har 37% været fysisk på biblioteket og 30% har brugt bibliotekets digitale tjenester inden for de seneste tre mdr. (KPR s. 11)

Fakta

Lokale fakta

Kalundborg biblioteker planlægger og tilbyder både offentlige og lukkede arrangementer.

Offentlig tilgængelige arrangementer

Biblioteksarrangementer: I 2022 er indberettet 317 arrangementer til Danmarks statistik. Disse dækker over foredrag, fællesspisninger med foredrag, busture via Biblioteksklubben, højtlæsninger for voksne, børnearrangementer: teater, koncerter, familiedage, kreative værksteder og Makerspaces mv. Ud af dette er der 41 foredrag, nogle med fællesspisninger andre uden. Der er samarbejde med frivillige i afdelinger i Svebølle, Ubby og Snertinge, samt en række foreninger i kommunen, LOF og Kalundborg kunstforening.Afvikles på bibliotekerne, i hallerne, Musisk skole, Aktivitetscentrene i Snertinge og Svebølle samt i uderum.

Lukkede arrangementer

Til skoler- og dagtilbud: Scenekunst via Kulturpakkeordningen og undervisningstilbud i forskellige kunst- og kulturfag (KUMULT). Ca. 772 årligt. Afvikles i børnehaver, skoler, hallerne, Musisk skole.

Kalundborg biblioteker er sekretariat for:

• Liv I forsamlingshusene: 33 arrangementer årligt, primært musikarrangementer inkl. fællesspisninger. Afvikles i samarbejde med forsamlingshusenes egne bestyrelser og forsamlingshusenes fællesråd.
• Kulturpakker til ældre: Fra august 2023 – 36 arrangementer. Afvikles i samarbejde med Sundhed og Myndighed og flere foreninger.
• Kunst i Pinsen: Koordinering af lokale kunstneres PR i forbindelse med Kunst i Pinsen.

Arrangementspolitik

I Kalundborg by er der fokus på litterære arrangementer som tager udgangspunkt i forfatterskaber eller litterære emner. I de øvrige områder er der fokus på inddragelse af borgere og frivillige og andre aktører, der i samarbejde med biblioteket udvælger og afholder arrangementer. Busturene tager udgangspunkt i emner og geografiske områder, som ikke dækkes af andre aktører med faglige oplæg undervejs. Generelt skal bibliotekets arrangementer være økonomiske bæredygtige.

Brug af de fysiske faciliteter refererer til, at brugeren har benyttet sig af det fysiske biblioteksrum, herunder avis- og tidsskriftområde, læseområder, studieområder, computere, værksteder, mødelokaler, café, MakerSpaces eller lignende - alene eller i selvorganiserede grupper såsom mødregrupper, studiegrupper mv.

Kilde: Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek, februar 2021.

Anbefalinger 2030

• Bevare rum til fordybelse til læsere.
• Skabe bedre rum til studerende for længere ophold.
• Indrette med fleksible og flytbare elementer.
• Inddrage leg, nysgerrighed og opdagelseslyst i de fysiske faciliteter.
• Inkludere installationskunst, rum i rummene og oplevelseselementer i de fysiske omgivelser, der både skaber nysgerrighed, oplysning og deltagelse.
• At holde fast i at afholde arrangementer på biblioteket og bruge de fysiske faciliteter som biblioteket har.
• Udarbejde en plan for hvordan bibliotekerne skal indrettes, med fokus på ophold, og benyttelse af de fysiske faciliteter for forskellige målgrupper fx med hjemlig hygge med flere planter, lamper lænestole.
• Skabe en samlet visuel identitet for bibliotekerne og kommende Kulturhus.
• Partnerskaber med eksterne aktører om formidling af emner af interesse for uddannelsessektoren på biblioteket med aftenåben og koncert/fernisering.
• Fortsat fokus på børns mulighed for leg og læring i biblioteksrummet.

Prøvehandlinger

• Lave ensrettet og tydelig kommunikation omkring bibliotekets tilbud, indhold og aktiviteter.
• At have aftenåben med arrangementer i biblioteksrumme.
• Skabe aftener, hvor bibliotekets rummet bliver forvandlet – evt. halloween, juleudstilling med lys og fokus på eventyr som snedronningen.
• Sætte en tavle op, hvor der hver uge bliver skrevet, hvad der foregår i biblioteksrummet og hvad nyt der er litterært? Det gøres så nysgerrige forbipasserende kan blive inspireret til at deltage, eller få en oplevelse af at der sker meget på biblioteket, og at det er et ´rum´ der velkommer en.
• Ensrette og synliggøre information på bibliotekerne.
• Synliggøre og forenkle bibliotekernes indretning, temaer og bogudstillinger.

Undersøgelser

Lokal undersøgelse (Moos-Bjerre for Kalundborg Kommune):

• Varighed - besøg: 74% af brugerne er der typisk 30 min. eller mindre (ligner brugere i øvrige kommuner). (MB s. 5)
• Aviser: 6% kommer primært for at benytte aviser/avisområde – lav procent men til gengæld er det daglige brugere. (MB s. 11)
• Materialer: 57% af brugerne i kommunen benytter især biblioteket til lån af materialer. (MB s. 10)
• Udpræget ønske til caféområde for længere ophold. (MB s. 8)
• 39% benytter udelukkende biblioteket når der er betjening. (MB s. 14)
• 46% benytter både betjening og selvbetjening. (MB s. 14)

Nationale undersøgelser (Kulturpolitiske redegørelse):

• 37% af alle 16+ har været på biblioteket inden for 3 mdr. (KPR s. 11)
• 30% af alle 16+ har brugt bibliotekets digitale tjenester inden for de sidste 3 mdr.(KPR d. 11)

Fakta

Lokale fakta

Biblioteker, antal, åbningstider, betjening

• 7 biblioteker, 1 biblioteksinfo, Høng Borgerservice
• Bemandet samlet 133 timer/uge Borgerservice 22-28 timer/uge.
• Selvbetjent adgang: 111 timer/uge i hhv. Klb., Ubby, Gørlev, Høng og Eskebjerg.
• Fysisk brug af bibliotekerne: I undersøgelsen fra MB svarerde adspurgte brugere af biblioteket: 33% af brugerne anvender Kalundborg Bibliotek fysisk i relation til bøger mm., mens 18% af brugerne benytter Kalundborg
• Bibliotek i sammenhæng med arrangementer. Gørlev og Høng er næstmest benyttede biblioteker i kommunen.

Generelle fakta (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark)

I rapporten fra Centralbibliotekerne anses de fysiske faciliteter som facilitator for fællesskaber og uforudsete møder, samt det fællesskabende i at selve biblioteksrummet er for alle. Det er et sted for fordybelse, fællesskab, læseinspiration, udstillingsrum.

Når der er skabt ophold i det offentlige rum, skabes mulighederne for møder på tværs, at være vidne til hinandens liv og udfoldelser, at bevæge sig ud af sin homogene gruppe, og lade sig inspirere og være nysgerrig på andre borgeres virkelighed og liv.
(Biblioteket som rum i byens rum).

Kilde: Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek, februar 2021

Et mødested er defineret ved at være:

• Et sted, der skaber møder og brobygning mellem forskellige grupper af borgere, og derved skaber diversitet, demokrati og kulturel værdi.
• Et sted, hvor der foregår aktiviteter/ har flere funktioner, som tiltaler flere interessegrupper samtidig.
• At have fokus på ophold frem for formål.
• At det mangfoldige møde styrker og skaber nysgerrighed, udsyn, solidaritet og tillid mellem borgerne, og er katalysator for det gode liv.
• De fysiske omgivelser og aktiviteter i biblioteksrummet kan være med til at skabe gode vilkår for mødesteder.
• Mødested forbindes ofte med det 3. sted – stedet mellem hjem og arbejde. Definition af hvad et tredje sted er: Der er tale om et neutralt sted, stedet er inkluderende i forhold til sine brugere, som mødes på samme vilkår som i de historiske kaffehuse, hvor samtale er hovedaktivitet, Stedet er åbent og tilgængeligt. Der er Stamgæster. Det er et ”enkelt” sted. Der er ”samspil” mellem gæsterne, og stedet har kvaliteter som ”et hjem uden for hjemmet”.

Anbefalinger 2030

• At støtte borgere, foreninger og andre kommunale instanser (SSP, ungdomsklub, sundheds-plejerske mv.) og eksterne i at afholde egne arrangementer, møder mv. i brug af biblioteksrummet.
• At undersøge, hvordan Kalundborg Biblioteker kan indrettes med fokus på forskellige målgrupper og aktiviteter: Stillezone, højtlæsningspladser fx for børn, studiemiljø, uformelle ”hæng ud- steder” og mødregrupper.
• At biblioteksrummet understøtter møder og ophold.
• At biblioteksrummet imødekommer flere målgrupper og opholdsbehov.
• At der er fokus på, hvilke filialer der skal have funktioner som mødesteder, og hvilke der evt. også skal have andre funktioner. (fx mere målrettet enkelte målgrupper eller funktioner).

Prøvehandlinger

• Løbende rydde op på biblioteket, og skabe en enkel og tydelig kommunikation omkring rummets funktion, og hvor der er genkendelighed omkring bl.a. nye bøger, udstillinger, flyers, aktiviteter.
• Arrangementer og aktiviteter i biblioteksrummet, så det får funktionen, af at skabe møder mellem mennesker i forskellige aktiviteter. Dem der ikke deltager, kan kigge på, og stadig få et indblik i kulturen og aktiviteten.
• Skabe tydelighed over aktiviteter i rummet fx med en tavle i indgangen, hvor der opdateres med aktiviteter, ugens bog, inspiration, udstillinger mv. Dette for at skabe synlighed, nysgerrighed og inspiration og give en velkomst.
• At der sker aktiviteter i biblioteksrummet, der får folk til at mødes og være deltagere - både aktivt og passivt.

Undersøgelser

Lokal undersøgelse (Moos-Bjerre for Kalundborg Kommune):

• ”Jeg synes faktisk, at biblioteker er vigtige for samfundet. Mit nuværende udgangspunkt er meget i børnehøjde, men tidligere har jeg set biblioteket som et samlingspunkt for dem, der opsøgte viden. Jeg ved ikke, hvor meget det gør sig gældende nu. Det kan godt være at tiden måske har overhalet den del af biblioteket, fordi viden er tilgængelig, så mange andre steder.” (mand 46 år, MB 18).
• ”Kalundborg har jeg besøgt siden jeg var 12 år, og jeg har altid følt mig godt tilpas. At der ligger aviser gør, at man har lyst til at sætte sig for at læse”. (kvinde 72, MB s. 12)
• ”Jeg synes ikke, at biblioteker er det allervigtigste for samfundet. Der er klart noget i, at det kulturmæssigt er værd at bevare, men der er klart ting jeg ville prioritere højere. Hvis man skulle dele biblioteket op synes jeg, at arrangementer og de sociale elementer skal vægtes højere end det at kunne låne materialer” (Mand 46 år MB s. 18).

Nationale undersøgelser (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark Ros)

• ”Jeg kom forbi engang, fordi jeg ikke have noget at lave. Men så gik det op for mig, at der var gode computere. Og så begyndte jeg at spille. Der sad én ved siden af og spillede, og så begyndte vi at sige hej, når vi mødte hinanden ved computeren” (Dreng 12 år, Ros s. 19)
• ” Det er opløftende at komme ind et sted, hvor der er åbent, og hvor vi deles om tingene. Det er jo ikke min avis vel? Og det er netop hele pointen” (kvinde 71 år, Ros s 19)
• ”Der er mange forskellige mennesker, der er fælles om stedet. Man deles om bøgerne. Deles om magasiner osv. Det samler et samfund” (Kvinde, 18 år, Ros s. 19).

Fakta

• Biblioteksrummet er de seneste 20 år blevet set som et sted, der har de gode rammer for et mødested.
• Biblioteker ses som et kulturelt samlingssted, hvor kultur ikke kun formidles gennem litteraturen.
• Biblioteksrummet bidrager til netværk, inspiration, kulturformidling og skaber på den måde demokrati.
• Biblioteksbrugerne ses som aktive deltagere.
• KL peger i sin rapport i 2021 netop på at bibliotekets omdannelse til kulturhus bør bruges aktivt for at tiltrække nye brugere med fokus på dannelse og oplysning (Fremtidens biblioteker, 2019).

Brug af samlingen henviser til, at brugeren har lånt materialer fra biblioteket, herunder bøger, musik, film eller lignende. Med lån regnes både fysisk lån fra biblioteket samt digitale lån fra for eksempel Filmstriben eller eReolen. Brugeren kan naturligvis også benytte samlingen uden at låne materialer med hjem ved f.eks. at læse i bøger på biblioteket.

Kilde: Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek, februar 2021

Anbefalinger 2030

• Intelligent materialestyring (IMMS) implementeres. Bøger findes digitalt
• Fastholde indkøb af fysiske materialer, da det stadig efterspørges.
• Undersøge muligheden for flere e-ressourcer til borgerne via biblioteket.
• Tydeliggøre tematikker med aktuelle udstillinger og mere fysisk synlighed
• Stadig fokus læsning for børn og unge.

Prøvehandlinger

• Nedskalering af bogbestanden.
• Rydde ud i bogbestanden, og skabe tydelighed over sektioner og temaer.
• Oprydning i bogbestanden i den publikumsrettede del af biblioteket – flytning af materialer der ikke har været udlånt det sidste år til et fjernkontor.
• Undersøge om der er behov for samarbejde om indkøb og formidling af faglitteratur til uddannelsesområdet.
• Undersøge brugen af e-ressourcer – hvad mangler og har vi noget, der ikke efterspørges?

Undersøgelser

Lokal undersøgelse (Moos-Bjerre for Kalundborg Kommune + statistik):

• 57% benytter især biblioteket til materialer. (s. 10 MB)
• 12% benytter især biblioteket til e-ressourcer som eReolen og andre digitale tilbud (s. 10 MB). Hertil skal nævnes at nationalt set er vilkåret, at udbud/tilbud til digitale bibliotek ikke er ”godt nok”. Der er en økonomisk præmis, der gør at det er væsentlig dyrere for bibliotekerne at låne ud.
• 60% benytter især det fysiske bibliotek til bøger. (s. 11 MB)

Nationale undersøgelser (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark)

• Samlingen er det mest anvendte bibliotekstilbud og har især betydning for brugerne som en kilde til ny viden og information. Dertil kommer, at samlingen i høj grad giver brugerne en oplevelse af velvære. (s. 9 ros)
• Grundet udvikling med mere digitalisering kan borgerne reelt gøre brug af bibliotekets samling uden at sætte fod i et fysisk bibliotek (s. 22 ros)
• Udlån på fysiske materialer er nedadgående, både nationalt og lokalt (Litteraturens vilkår 2022, og egne tal fra Kalundborg).

Fakta

Lokale fakta

Fysisk brug af bibliotekerne: I undersøgelsen fra Moss Bjerre svarer de adspurgte brugere af biblioteket:

• 33% af brugerne anvender Kalundborg Bibliotek fysisk i relation til bøger mm. Gørlev og Høng er næstmest benyttede biblioteker i kommunen. For Svebølle og Ubby er det 2-3% og få af brugerne benytter Vesterlunden, Sejerø eller Eskebjerg i forbindelse med bøger eller aviser.
• Udlån på Kalundborg biblioteker er stigende efter Corona-årene, men der er et generelt fald gennem de sidste 5 år.

Generelle fakta

Fald i brugen af fysiske materialer og stigning i digitale udlån.

Vejledningen dækker over aktiviteter, hvor brugeren har fået hjælp af en biblioteksmedarbejder, for eksempel i form af anbefalinger til ny læsning eller hjælp til informationssøgning. Herunder ligger også hjælp og vejledning gennem kurser eller workshops, for eksempel IT-café eller studievejledning.

Kilde: Seismonaut og Roskilde Centralbibliotek, februar 2021

Anbefalinger 2030

• At bibliotekspersonalet varetaget flere funktioner, bl.a. som vejledere i forhold til litteratursøgning, borgerservice, kommunale og nationale indsatser og kulturtilbud, være vært for huset, og afvikle arrangementer og faciliterer foreningsmøder og borgerskabte aktiviteter.
• Løbende vurdering af betjenings- og åbningstid ift. borgernes efterspørgsel.
• Blive klogere på borgernes behov for vejledning ift. tidsrum, lokationer og hvad de typisk har brug for hjælp til.
• Løbende kurser og workshops om aktuelle problemstillinger – særligt på IT-området.
• Løbende formidling i forhold til IT- dannelse - herunder fokus på muligheder og faldgruber i forhold til kunstig intelligens og AI-teknologi.
• Forsat fokus på at udnytte synenergi i forhold til at bibliotek og borgerservice er en enhed – øge sammenhængskraften.
• Basisborgerservice på alle lokationer (uden tidsbestilling).
• Specialiseret borgerservice samles i kulturhuset (tidsbestilling) dog fortsat mulighed for pas og kørekort i Høng.

Prøvehandlinger

• Centralisere vejledningen ved at lave videovejledning fra et bibliotek til et andet.
• Eksperimentere med varierende, bemandede åbningstider.
• Samle alle borgerrettede henvendelser på borgerserviceområdet på Kalundborg Bibliotek.
• Vejvisning og vejledning vha. lyd eller lys.
• Undersøge om vi disponerer biblioteksressourcerne optimalt i forhold til fysisk brug af filialerne.

Undersøgelser

Lokal undersøgelse (Moos-Bjerre for Kalundborg Kommune):

• 11% benytter især det fysiske bibliotek til betjening (vejledning)
• 30% af brugerne over 60 år foretrækker betjening med hjælp fra personalet. Hhv. er det 16% af de 35 – 59 årige og 14% af de 18 –34 årige.

Nationale undersøgelser (Folkebibliotekets betydning for borgerne i Danmark)

• Mødet med folkebibliotekets medarbejdere har stor betydning for brugerne – og på flere måder end man måske skulle tro. Vejledningen har betydning i forhold til brugernes informationssøgning, men den er også med til at skabe velvære, samtaler, fordybelse og ny motivation. (s. 9 ros)

Fakta

Lokale fakta

• På Kalundborg Biblioteker er der 133 timers vejledning/ugtl.
• Biblioteksvagter er fordelt på Gørlev, Høng, Ubby, Eskebjerg og Kalundborg biblioteker i tidsrummet kl. 10.00 – 17.00 mandag - lørdag.
• Book en bibliotekar: mulighed for at booke tid til specialiseret vejledning
• Basis borgerbetjening på alle bibliotekerne i betjent tid

Generelle fakta

Fald i brugen af fysiske materialer og stigning i digitale udlån.

Baggrundsmateriale

Spørgeskemaundersøgelse fra (2023) samt statistik omkring Kalundborg Biblioteker (2022-2023), Rapport fra Roskilde Centralbibliotek og Seismonaut (2021), Kulturministeriets Kulturpolitiske redegørelse (2023), artikler fra Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling om biblioteket som mødested samt Lokale- og anlægsfondens ”Fremtidens Kulturbyggerier” (2022).

Udviklingsstrategi

I Kalundborg Kommunes udviklingsstrategi fra 2023 fokuseres på ‘Det gode liv´. Kalundborg kommune skal ikke blot være et godt sted at bo men også at leve. En central forudsætning for det er de aktiviteter, oplevelser og fællesskaber, der findes i det lokale fritids- og kulturliv. De bliver skabt af både frivillige, professionelle, kommercielle og offentlige aktører, og ofte med størst succes, når flere typer af aktører arbejder sammen.

Bosætningsstrategi

Kommunens bosætningsstrategi fra 2021 fokuserer på at få nye beboere til kommunen.
Særligt de +50 årige, de studerende, internationale, nyuddannede og erhvervsaktive.

Pejlemærker

Kultur- og Fritidsudvalgets pejlemærker (2022-2025): Nye tilbud til de 18-55 årige, Outdoor, Synlighed, Deltagelse og involvering i regionale tilbud, Professionelt udøvende kunst er endvidere også baggrund for nærværende oplæg.