"Det er en glæde at præsentere Kalundborg Kommunes Landdistriktspolitik!

I Kalundborg kommune bor knap halvdelen af borgerne i landdistrikter. Med Landdistriktspolitikken ønsker vi at sætte en dagsorden, der tydeligt signalerer kommunens vilje til en styrket indsat for disse områder.

Landdistriktspolitikken bygger på Kommuneplanens intention om at identificere og fokusere på det enkelte lokalområdes potentiale. Til dette er et stærkt samspil mellem alle aktører en nødvendighed.

Landdistriktspolitikken erstatter ikke de eksisterende sektorpolitikker, men supplerer disse. Landdistriktspolitikken skal danne grundlag for et frugtbart samarbejde med lokalområderne med hensyn til udvikling og forankring. Et samarbejde, der vil være til gavn for hele Kalundborg kommune.

Kalundborg Kommunes Landdistriktsudvalg er en naturlig medspiller i implementeringen af indsatser og handleplaner, ligesom udvalget i det hele taget er bindeled mellem lokalområderne og Kalundborg Kommune.

Kalundborg kommune skal være et godt sted at bo, leve, arbejde og drive virksomhed - gennem hele livet!''

Martin Damm                                               Svend Erik Autzen

Borgmester                                                  Daværende formand for Landdistriktsudvalget

 

Kommunalbestyrelsen ser en styrkelse af landdistrikterne som både nødvendig og vigtig for kommunens fremtidige udvikling. Vores landdistriktspolitik skal sikre landdistrikter med fortsat levedygtige lokalsamfund og attraktive boliger, nærhed til arbejdspladser og en række basale servicefaciliteter. Landdistriktspolitikken har fokus på, at de forskellige lokalområder kan udvikle sig forskelligt i forhold til deres forskellige styrkepositioner og potentialer, og skal synliggøre kvaliteterne ved at bo på landet.

I Kommunalbestyrelsens Vision står:

”Kalundborg Kommune er en veldrevet kommune, hvor det er attraktivt at

• bo og leve
• etablere og drive virksomhed
• arbejde

Kalundborg Kommune skal være et godt sted at bo og leve - gennem hele livet. Vi vil have en kommune, der udnytter egnens mangfoldighed, hvor man kan leve godt og på forskellige måder – i byerne og i lokalsamfundene.

Der skal være gode rammer for mødet mellem mennesker. Vi vil styrke de sociale netværk og forebygge isolation og marginalisering ved at sørge for gode vækstvilkår for ildsjæle, foreningsliv og kulturtilbud."

Der bor lidt over 21.000 personer uden for Kalundborg by og de 4 centerbyer, hvilket svarer til 44 % af kommunens befolkning.

Defineret ved byskiltene udgør landdistrikterne hele kommunen på nær hovedbyen Kalundborg. Det vil sige, at landdistrikterne omfatter øerne, de øvrige byer, landsbyer, mindre bebyggelser, sommerhusområderne samt det åbne land.

Samspillet mellem by og land samt vores unikke natur er en væsentlig del af kommunens kvalitet og er medvirkende til at give kommunen sin identitet. Landdistrikterne understøtter kommunens samlede potentiale som et godt sted at bo og leve.

Landdistrikterne kan

• tilbyde en anden form for bosætning og aktiviteter end byerne
• skabe gode rammer for børn og unges opvækst
• virke som arnested for innovative virksomheder dels indenfor de traditionelle erhverv som landbrug, skovbrug og turisme og dels indenfor nye nicheerhverv
• fungere som udflugtsmål for både kommunens egne borgere og turister fra nær og fjern

Derfor vil Kommunalbestyrelsen og de mange aktive i lokalsamfundene i fællesskab og hver for sig arbejde for at sikre fortsat udvikling af landdistrikterne.

Landdistrikterne tilbyder et alternativ til livet i byerne. En lavere befolkningstæthed giver mulighed for gode levevilkår i form af smuk natur, et trygt miljø, ro og stilhed, men samtidig også større afstande til en række basale servicefaciliteter.

I Kalundborg Kommune, som i resten af Danmark, tales om stigende urbanisering, hvor folk flytter fra land til by. Men befolkningens vandring er ikke entydig. Det er en kendsgerning, at vi er flyttet fra land til by gennem mange år, men bevægelsen har ikke været entydig på anden vis, end at landdistrikterne er blevet affolket på grund af automatiseringen af landbrugets produktion.

Befolkningstallet i kommunens landdistrikter er faldet i årene 2006-2013, men de fleste landsbyer over 200 indbyggere har kun haft et svagt fald, og enkelte landsbyer har endda haft en befolkningstilvækst. Den største stigning er sket i Havnsø, hvor befolkningen i ovenstående periode er steget med 250 personer.

Tomme boliger, manglende vedligehold og faldende huspriser er udfordringer for landdistrikterne. Vi vil have en kommune i balance, og derfor bliver vi nødt til at fokusere på den lokale udvikling.

Strukturudviklingen i landbruget forventes at fortsætte i de kommende år, hvilket betyder større, specialiserede og mere intensive landbrug. Der vil ske ændringer i takt med, at efterspørgslen på biomasse til energiforsyning vokser. Den øgede efterspørgsel betyder behov for større arealer til energiproduktion såvel til energiafgrøder som til placering af energianlæg som fx vindmøller, biogas- og solcelleanlæg.

I andre dele af landdistrikterne kan der være modsatrettede tendenser der vil vinde indpas fremadrettet, herunder nicheproduktion af lokale fødevarer, økologisk landbrug, naturbeskyttelse, skovrejsning og rekreativ udnyttelse af det åbne land.

I nogle områder vil de to tendenser tænkes at kunne gå hånd i hånd, men risikoen for konflikter mellem forskelligrettede interesser fx turisme/naturbevarelse, intensiv landbrugsdrift og lukkede landarealer (fx til jagt)/beboelse, hobby og friluftsliv er også tilstede.

Arbejdet med udmøntning af landdistriktspolitikken skal forholde sig til, hvordan disse modsatrettede interesser afvejes under hensyntagen til de enkelte områders stedbundne potentialer.

For at sikre den fremtidige udvikling af landdistrikterne er det nødvendigt, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til disse udfordringer og prioriterer indsatserne.

''Ved intet at gøre bliver fremtiden noget, der bare kommer af sig selv Ved at vælge og prioritere mellem klare valg, skaber man fremtiden''

(fra rapporten Danmark i fremtiden: Demografi, kommuner, erhverv og geografi, februar 2014)

Kommunen er mangfoldig og rummer store forskelligheder. Der er historiske forskelle, der kommer til udtryk gennem kulturmiljøet i de enkelte landsbyer, skabt fx gennem forskelle i det lokale næringsgrundlag. Der er geografiske forskelle, fx forskellig afstand til de større byer, og der er de naturgivne forhold, fx nærhed til havet.

De forskelligartede og til tider modsatrettede interesser, som vi oplever i dag, bevirker, at der ikke findes én skræddersyet udviklingsmodel for hele kommunen. Det er nødvendigt at se nærmere på de enkelte lokalområders potentialer, hvis vi skal udvikle landdistrikterne bedst muligt.

For at skabe en bæredygtig kommune – også udenfor de større byer - er det afgørende at kortlægge, bevare og udvikle potentialerne, hvor de findes i landdistrikterne. Potentialerne understøttes gennem politikker, strategier og planlægning i forlængelse af Kommuneplanens `bymosaik´, der netop fokuserer på de forskellige områders mangeartede styrker og fordele.

Lokalt set er det ikke nødvendigvis den enkelte by, der udgør et potentiale. Det kan i lige så høj grad være samspillet i et område, som er vigtigt. F.eks. kan det funktionelle samspil mellem Havnsø, Føllenslev og Særslev-Snertinge fremhæves. I dette område er den fælles skole sammenhængspunktet, og området får gennem skolen fælles interesser og funktion.

Andre områder, der eksempelvis kan fokuseres på, er Røsnæs, Havnsø og øerne Sejerø og Nekselø, som har et stort potentiale, hvad angår turisterhverv.

For udviklingen af især den østlige og sydøstlige del af kommunen kan der i relation til bosætning og tiltrækning af virksomheder fokuseres på den fordel, der er i den nære adgang til regionale og overregionale motorvejs- og jernbaneforbindelser, som betyder at både København og Odense kan nås inden for en time.

Bæltet af småbyer omkring Kalundborg by har kort transporttid til arbejdspladserne i Kalundborg. Lokalområderne øst for Tissø har store naturressourcer.

Alle områder har potentialer - det handler om at sætte fokus på disse og i fællesskab få bragt dem frem i lyset. Fælles for landdistrikterne i hele kommunen er, at der er under 40 km til nærmeste større by.

Der bør være direkte kobling mellem byernes potentialer og indsatsområder såsom serviceforsyning, erhvervsudvikling, turismeudvikling, byfornyelsesindsats og landdistriktsudvikling. Det er derfor vigtigt, at vi kobler bymosaikken med de relevante politikker. På samme måde, som arealudlæggene til erhverv er koblet til erhvervs- og udviklingspolitikken, skal initiativer i landdistriktspolitikken og på turismeområdet afspejle den overordnede rollefordeling byerne imellem.

Vi bor og lever på landet, fordi vi kan li' det!

Der er mange positive værdier knyttet til livet på landet, men også længere til goder som offentlig service, dagligvarebutikker og uddannelse.

Det skal være godt at bo og leve på landet, uanset alder og familieform, og vækstvilkårene for ildsjæle skal understøttes.

De mange og meget forskellige landdistrikter skal søges styrket og udviklet - ud fra de lokale muligheder, og det bør ske i samarbejde med de lokale ressourcer, der findes i form af aktive borgere og lokalt sammenhold. Landdistriktspolitikken skal skabe grundlag for det bedst mulige samspil mellem Kalundborg Kommune og borgerne i landdistrikterne.

Det gør vi ved at vi:

• prioriterer og sætter ind, hvor det giver mening, og styrker lokalområderne ved at give plads til udvikling, hvor der er lokal opbakning og mulighed for dette,
• samarbejder med lokalområderne om at identificere og understøtte det enkelte områdes styrke og potentialer
• skaber sammenhæng til kommunens øvrige politikområder

Bo og leve

Kalundborg Kommunes vil arbejde for, at landdistrikterne er et godt sted at bo og leve - gennem hele livet

Det betyder at…

• Kalundborg Kommune vil styrke bosætning og fremme udviklingen i udvalgte landsbyer
• Kalundborg Kommune vil udnytte og aktivere kvaliteterne og potentialerne i de enkelte landsbyer og lokalområder
• Kalundborg Kommune vil fremme levende lokalmiljøer med kulturtilbud og naturoplevelser
• Kommunen som helhed tilstræber at rumme et bredt og varieret udbud af boligformer og boligtyper, der imødekommer forskellige befolkningsgruppers behov
• Borgerne oplever kommunens servicetilbud som helhedsorienterede, rummelige og sammenhængende og som en del af en større strategi
• Kalundborg Kommune - i samarbejde med beboerne i landsbyerne - sikrer vedligehold, forskønnelse, udvikling og fornyelse af lokalområderne
• Kalundborg Kommune vil arbejde for, at boligmassen i landdistrikterne er tidssvarende og sikker - fx i forhold til energiforsyning, kloakering og klimatilpasning

Natur, kultur og fritid

Kalundborg Kommune vil sikre og udvikle attraktive levevilkår i hele kommunen – også i landdistrikterne.

Det betyder at …

• Kalundborg Kommune vil skabe sammenhæng og fremme sociale netværk, partnerskaber og samarbejde
• Kalundborg Kommune vil understøtte, at der fortsat findes møde- og samlingssteder i lokalområderne
• Kalundborg Kommune vil sikre tilgængelighed til kulturelle og fritidstilbud til alle borgere i alle dele af kommunen og skabe dialog på tværs af alder, etnicitet og social mangfoldighed
• Kalundborg Kommune vil udvikle kultur-, landskabs- og naturværdierne
• Kalundborg Kommune vil fremme mangfoldigheden ved at understøtte lokale initiativer med opbakning og lydhørhed.

Erhverv og turisme

Kalundborg Kommune vil tiltrække virksomheder og understøtte potentialer i små og mellemstore virksomheder. Kalundborg Kommune vil understøtte udviklingen af nye og innovative virksomheder indenfor klima, energi, turisme og fødevarer.

Det betyder at …

• der skabes forudsætninger for udvikling af nye former for erhverv og nicheproduktion i landdistrikterne
• Kalundborg Kommune vil understøtte småerhverv (klynger), service- og småbutikker i landsbyer
• Kalundborg Kommune vil arbejde for at udnytte potentialet i turismeerhvervet
• Kalundborg Kommune i samarbejde med det enkelte lokalområde vil medvirke til, at turismen i kommunen udvikles på et bæredygtigt grundlag i forhold til natur og miljø, og dermed bidrager til at bevare og udvikle aktive, velfungerende lokalsamfund

Infrastruktur

Kalundborg Kommune vil udvikle infrastrukturen gennem lokalt, regionalt og nationalt samarbejde.

Det betyder at …

• Kalundborg Kommune ønsker at fremme gode vej- og trafikforbindelser i hele kommunen til støtte for borgere og erhvervsliv
• Kalundborg Kommune vil gøre en særlig indsats for at forbedre, udbygge og vedligeholde kommunens stinet og dermed gøre det nemt og sikkert at færdes til fods og på cykel
• Kalundborg Kommune vil arbejde for udbygning af IT-infrastrukturen i landdistrikterne

Det er Kommunalbestyrelsen, der sætter rammerne i politikken, men det er de enkelte aktører på landdistriktsområdet, som skal udfylde disse.
Det handler derfor om at sætte fokus på det enkelte områdes kvalitet og potentiale. Lokale ressourcepersoner, virksomheder, ildsjæle og aktive frivillige skal inddrages og medvirke til, at Landdistriktspolitikkens mål nås og får mulighed for at blomstre.
Det er de lokale borgere, der kender det enkelte lokalområde bedst og som – understøttet af kommunen – skal medvirke til at udvikle og synliggøre Kalundborg kommune som et godt sted at bo og leve, og dermed tiltrække nye borgere til Kalundborg Kommune.

Planer for konkrete handlinger

Med denne intension udmøntes Landdistriktspolitikken gennem konkrete handleplaner for en toårig periode ad gangen, hvor frivillige i lokalområderne og andre relevante aktører på området medvirker til at omsætte politikkens mål til praktisk handling. Landdistriktsudvalget er aktiv medspiller og facilitator i denne proces for at sikre dialog og sammenhæng mellem lokalområderne og kommunen.

Landdistriktsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse og gennemførelse af handleplanerne og for inddragelse af lokalområderne, idet dialog med det enkelte lokalområde, dets engagement og viden, ses som en afgørende forudsætning for overlevelse og fortsat udvikling. Landdistriktsudvalget indstiller handleplanerne til godkendelse for at sikre kobling til Landdistriktspolitikken, og Kommunalbestyrelsen godkender handleplanerne som sikring af kobling til øvrige kommunale politikker.

De toårige handleplaner er ikke kommunale planer, men i høj grad borgernes planer, og det kan kun lykkes at nå målene ved fælles indsats. En årlig udviklingsdag skal skabe mulighed for ideudveksling og bedre kendskab til hinanden. I fællesskab arbejder alle relevante kommunale og lokale aktører - både på selve dagen og gennem året - på konkrete handlingsplaner til opnåelse af politikkens mål og indsatser gennem diverse ideer og løsningsmodeller - og gerne anderledes og nytænkte modeller - for at skabe vækst i lokalområderne.

Lokalområdernes forskelligheder skal udnyttes som en styrke, og der skal planlægges, koordineres, erfaringsudveksles og samarbejdes på tværs af byer, landsbyer og lokalområder. På udviklingsdagen foretages også en evaluering af den foregående periodes aktiviteter indenfor de enkelte indsatsområder.

Finansiering af aktiviteter

Kommunalbestyrelsen afsætter midler i det kommunale budget til afholdelse af den årlige udviklingsdag og til konkrete handlinger i forbindelse med de enkelte indsatser. Midlerne kan være en del af andre kommunale puljer, hvor der ved samtænkning af indsatser kan opnås bedre udbytte. Frivilligt arbejde og nytænkning i forhold til de nuværende puljer og initiativer er et must. Der kan også med fordel tænkes i udvidet regionalt samarbejde samt i bedre udnyttelse af regionale, nationale og internationale puljeordninger, fx LAG.