Plan for fortsat drift har til formål at sikre, at kommunen kan opretholde sin virksomhed og i videst muligt omfang opretholde de politisk besluttede serviceniveauer under ekstraordinære omstændigheder, herunder at:

• Starte en indsats til begrænsning og afhjælpning af skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer
• Skabe grundlag for en koordineret beredskabsindsats og en koordineret anvendelse af beredskabsmæssige ressourcer internt og eksternt
• At involvere og ansvarliggøre alle relevante organisatoriske enheder i løsningen af kommunens beredskabsopgaver og -indsatser
• At formidle korrekt og rettidig information til kommunens borgere og ansatte, institutioner, virksomheder samt pressen.
• Løse ekstraordinære opgaver, som kommunen kan blive ansvarlige for i en bered-skabssituation, og som ligger udenfor kommunens almindelige virksomhed.

Følgende værdier styrer beredskabsarbejdet:

Robusthed

Kalundborg Kommune er en robust kommune. Det betyder, at alle kommunens organisatoriske enheder bidrager til at modstå eller inddæmme ekstraordinære hændelser – og hurtigt vil kunne tilbyde sine hændelser, hvis de skulle blive påvirket

Sikkerhed

Kalundborg Kommune er en sikker kommune. Det betyder at kommunens organisatoriske enheder bidrager til at beskytte borgernes liv og helbred – og hjælper dem, der ikke kan klare sig selv.

Tryghed

Kalundborg Kommune er en tryg kommune. Det betyder, at kommunens organisatoriske enheder giver sit bidrag til, at borgernes tilværelse og erhvervslivets drift ikke forstyrres unødigt under en ekstraordinær hændelse.

Følgende principper styrer beredskabsarbejdet:

Sektoransvarsprincippet

Den del af organisationen, der har ansvaret for en opgave til daglig, bevarer ansvaret for opgaven under ekstraordinære hændelser.

Lighedsprincippet

De procedurer og ansvarsforhold, der anvendes i dagligdagen, anvendes i videst muligt omfang også i forbindelse med ekstraordinære hændelser.

Samarbejdsprincippet

Organisationen har et selvstændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre organisationer vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring.

Handlingsprincippet

I en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild.

Fleksibilitetsprincippet

Planens forskellige elementer skal tilpasses og anvendes i forhold til den konkrete beredskabssituation.

I det omfang en ekstraordinær situation har et omfang, så statslige styrelser og myndigheder er involveret i planlægning og / eller gennemførelse af beredskabsindsatsen, følger Kalundborg Kommunes beredskabsindsats som udgangspunkt diverse vejledninger og ret-ningslinjer fra de statslige og regionale myndigheder. Krisestyringsstaben (KSS) har bemyndigelse til at træffe beslutning om undtagelser herfor.

Anvisninger fra den Nationale Operative STab (NOST) og / eller Lokale BeredskabsStab (LBS) skal altid skulle følges.

Kommunalbestyrelsen orienteres i en krisesituation løbende og systematisk om beredskabssituationen og -indsatsen.

Plan for fortsat drift beskriver de overordnede bestemmelser, der er gældende for samtlige organisatoriske enheder, kriseniveauer samt anvisninger på krisestabens opgaver.

Organisatoriske enheder i Kalundborg Kommune udarbejder en delberedskabsplan gældende for den organisatoriske enhed. Delberedskabsplanen opbygges efter samme principper som den overordnede beredskabsplan.

Såfremt der i faglovgivning er fastsat regler eller rammer for udarbejdelse af beredskabsplaner, indarbejdes disse i delberedskabsplanen.

Der kan på et fagområde, eksempelvis skoler eller dagtilbud, udarbejdes en fælles delberedskabsplan. Dog vil der lokalt skulle udarbejdes risikovurdering, indsatsplaner/action cards samt gennemføres øvelser.

Sundhedsberedskabsplanen betragtes i denne sammenhæng som en delberedskabsplan, på trods af, at denne jf. Sundhedsloven skal besluttes af Kommunalbestyrelsen på et møde.

Den enkelte organisatoriske enhed udarbejder en risikovurdering med henblik på at identificere risici med henblik på hhv. at igangsætte aktiviteter til at reducere risikoen for at den pågældende hændelse opstår og/eller at udarbejde indsatsplaner og action cards med an-visninger for hvordan der handles, såfremt de identificerede mulige hændelser indtræffer.

Der skal for alle indsatsplaner/action cards gennemføres øvelser, således at der gennem-føres øvelser for hver indsatsplan/action card minimum 1 gang indenfor en 4-årig periode med henblik på ajourføring af indsatsplan/actioncard.
Øvelser evalueres systematisk og indgår i planlægningsgrundlaget.

Den enkelte niveau-2-chef er ansvarlig for at den enkelte delberedskabsplan med tilhørende risikovurdering, indsatsplaner og action cards samt evalueringer af øvelser løbende ajourfø-res, samt er kendt af ledere og medarbejdere.

Såvel den overordnede beredskabsplan som gældende delberedskabsplaner med tilhørende indsatsplaner/actioncards skal være tilgængelige på Kalundborg Kommunes hjemmeside. Delberedskabsplan med tilhørende indsatsplaner og actioncards skal desuden forefindes i en ajourført papirversion i den enkelte organisatoriske enhed.
Der kan undtagelsesvis være indsatsplaner eller actioncards, der ikke offentliggøres, eksempelvis vedr. terrorhandlinger.

Organisationsstaben kan stille konsulentbistand til rådighed for udarbejdelse af delberedskabsplaner samt risikovurderinger.

Anvendes når hændelsen ikke eller kun kortvarigt påvirker opgavevaretagelse og serviceniveau på området. Kriseniveau 1-hændelser er typisk afgrænset til én organisatorisk enhed eller evt. få organisatoriske enheder indenfor et mindre geografisk område.

Eksempler på niveau-1-hændelser:

• Overfald på medarbejder
• Vandskade som følge af ledningsbrud
• Ulykke med personskade på institution
• Anklage om seksuelt overgreb på elev eller beboer på institution

Kriseleder

• Niveau-2-leder

Anvendes når hændelsen mere bredt påvirker den fortsatte drift af flere organisatoriske enheder indenfor et fagområde eller et større geografisk område.

Eksempler på niveau 2-hændelser:

• Vejrhændelser, der i særlig grad påvirker et lokalområde (oversvømmelser o.l.)
• Forureningsuheld
• Arbejdsnedlæggelse indenfor et eller flere fagområder
• Terrortrussel eller -handling

Kriseleder

• Direktør

Anvendes når hændelsen involverer flere fagområder og organisatoriske enheder og når hændelsen påvirker kommunens fortsatte drift og kritiske funktioner.

Eksempler på niveau-3-hændelser:

• Smitsom sygdom i mange organisatoriske enheder på tværs af fagområder
• Masseudskrivning fra sygehuse
• Omfattende IT-nedbrud
• Vejrhændelser, der påvirker store dele af kommunen

Kriseorganisationen på niveau-3-hændelser består af 2 niveauer:

• Krisestyring, overordnet og koordinerende styring (Krisestyringsstaben, KSS)
  Leder af krisestyringsstaben: Borgmesteren/Kommunaldirektøren
• Den operative kriseledelse (krisestaben)
  Leder af Krisestaben: Direktør

Krisestaben arbejder rollebaseret. Det betyder, at 5 roller med tilknyttede rollesæt skal varetages af krisestabens medlemmer, uanset hvor mange personer, der er til rådighed og uanset personernes kvalifikations- og kompetenceniveauer.
Rollerne kan senere omfordeles og flere personer kan deles om en rolle, så længe de formår at fordele opgaveløsningen internt.

Rollerne består af:

• Kriselederen
• Ansvarlig for situationsbillede, logføring og dokumentation
• Personansvarlig
• Ansvarlig for bygning/teknik/system/logistik
• Ansvarlig for kommunikation

Rollerne er yderligere beskrevet i kap. 4.4, beskrivelse af roller. Til hver rolle er der herudover udarbejdet et action card. Den rolleansvarlige kan sikre, at der indkaldes de rette ledere / specialister / ressourcepersoner til at løse opgaverne.

Umiddelbart efter krisestabens aktivering fordeler den udpegede kriseleder de 4 øvrige roller til krisestabens medlemmer.

Kriselederen modtager underretning om hændelsen og har ansvaret for at fastsættelse af rette kriseniveau for håndtering af hændelsen. Kriselederen har ansvaret for aktivering af den øvrige krisestab og har ansvar for den fysiske sikkerhed for den samlede krisestab. Kriselederen delegerer roller, ansvar og opgaver til krisestaben og sikrer optimalt tværgående samarbejde på tværs af stabs- og fagområder, interne som eksterne.
Kriselederen har ansvaret for at det overordnede situationsbillede altid er opdateret og at der arbejdes efter den strategiske eller taktiske retning som er besluttet i krisestaben eller i krisestyringsstaben, når denne er aktiveret (niveau 3).

Krisestaben sammensættes principielt ens uanset kriseniveau:

• Kriseleder
• Kommunikationschefen – eller en af denne udpeget person
• Relevante chefer eller ledere fra den berørte institution eller fagområde(r)
• Er der tale om en ulykke eller anden hændelse, hvor redningsberedskabet er indkaldt, deltager beredskabsdirektøren eller en af denne udpeget person.
• Ad hoc fagpersoner som er relevante ift. den konkrete hændelse.

Ved akutte hændelser, der varer ud over 10 – 12 timer, og som kræver kriseberedskabets tilstedeværelse, udpeges der suppleanter til alle pladser.

Nedenfor gives et overblik over de primæropgaver, som den enkelte rolle varetager ved aktivering.

Krisestyringsstaben indkaldes altid i forbindelse med kriseniveau 3 – og kan indkaldes under kriseniveau 1 eller 2 hvis borgmesteren eller kommunaldirektøren vurderer det hensigtsmæssigt, f.eks. hvis hændelsen har særlig politisk bevågenhed, påkalder sig særlig pressebevågenhed, forudsætter tværgående koordinering etc.

Krisestyringsstaben har en besluttende funktion omkring de overordnede rammer omkring den konkrete hændelse, økonomi m.v., en koordinerende funktion, eksempelvis i forhold til organisatoriske enheder som ikke eller kun i mindre grad er omfattet af beredskabs-hændelsen, samt ansvaret for den løbende orientering af det politiske niveau m.v., medens krisestaben har det operative ansvar i håndteringen af hændelsen. Kriselederen indgår i Krisestyringsstaben (KSS).

Krisestyringsstaben består af:

• Borgmesteren
• Kommunaldirektøren
• Øvrige medlemmer af direktionen
• Sekretariatschefen – eller en af denne udpeget medarbejder (ansvarlig for situationsbillede, log og journalisering)
• Kriseleder (i kriseniveau 2 og 3 et medlem af direktionen).
• Beredskabsdirektøren – eller en af denne udpeget person, hvis dette er relevant for den konkrete hændelse. Beredskabsdirektøren er forbindelsesofficer til Lokale Beredskabs Stab (Midt og Vestsjællands Politi).
• Relevante chefer (eksempelvis IT-chefen ved større IT-nedbrud).

Krisestyringsstaben indkaldes af:

Krisestyringsstaben kan indkaldes af alle faste medlemmer af Krisestyringsstaben (KSS) ved henvendelse til sekretariatschefen som sørger for indkaldelse af stabens medlemmer.

Lokaler til krisestaben i kriseniveau 1 fastsættes i delberedskabsplanerne.

Lokale til krisestab i kriseniveau 2 og 3 samt til krisestyringsstaben indrettes som udgangspunkt på Rådhuset, Holbækvej 141B, Kalundborg, lokale 8.

Lokalet indrettes med de nødvendige tekniske hjælpemidler så der kan sikres den nødvendige kommunikation med det operative beredskab, andre myndigheder m.v. samt etableres det nødvendige overblik over hændelsen.

Krisestabene kan beslutte at indrette lokaler andre steder, hvis dette er mere hensigtsmæssigt i forbindelse med den konkrete hændelse, herunder at afholde møder virtuelt.

Beredskabshændelser kan nødvendiggøre dispositioner, som påfører den pågældende institution, det pågældende fagområde etc. omkostninger, som ikke kan indeholdes i gældende budget. Dispositioner af den karakter kan træffes af krisestaben

• På kriseniveau 1 skal direktøren med ansvar for området i videst muligt omfang inddrages i beslutningen ellers snarest muligt derefter orienteres.
• På Kriseniveau 2 træffer kriselederen beslutningen,
• På kriseniveau 3 træffes beslutningen af krisestyringsstaben.

Direktionen vil efterfølgende træffe beslutning om hvorvidt omkostningen kan afholdes gennem omprioriteringer af gældende budgetter eller om der skal søges bevillingsmæssig dækning for omkostningerne i Kommunalbestyrelsen.

Ved ekstraordinære økonomiske konsekvenser af en beredskabshændelse orienteres Kommunalbestyrelsen altid ved først givne lejlighed.

Såfremt politisk besluttede serviceniveauer i en kortere eller længere periode ikke kan opretholdes som følge af beredskabshændelsen, orienteres Kommunalbestyrelsen ved først givne lejlighed.