Miljøgodkendelse Skydebane Hvidebæk jagtforening

Publiceret: 03-06-2025

Kalundborg Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til etablering af skydebane beliggende ved Smakkerup Huse 6A.
Godkendelsen gives i henhold til § 33 i miljøbeskyttelsesloven og fastsættes med vilkår i overensstemmelse med § 36 i godkendelsesbekendtgørelsen.

 

Miljøgodkendelsen kan tilgås her:
Miljøgodkendelse - Skydebane - Hvidbæk jagtforening- Smakkerup Huse 6A.pdf

 

Tilhørende bilag kan tilgås her:

Bilag.pdf

Bilagene omfatter følgende dokumenter:

  • VVM-screeningsafgørelse
  • Støjrapport
  • Overbliksbillede over skydebanens indretning
  • Landzonetilladelse

Disse dokumenter udgør det samlede grundlag for den meddelte miljøgodkendelse.

 

Klagevejledning

 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse (miljøgodkendelsens vilkår og øvrige betingelser), kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens § 91-93.

Efter miljøbeskyttelseslovens §§ 98-100 er klageberettigede blandt andet virksomheden, embedslægeinstitutionen, enhver med væsentlig individuel interesse i sagens udfald og visse landsdækkende organisationer, hvis hovedformål er at beskytte miljøet.

Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Nævneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på borger.dk eller virk.dk, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, som er på 900 kr. for private og 1800 kr. for virksomheder og organisationer. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Anmodningen skal sendes til Kalundborg Kommune, Plan Byg og Miljø, Holbækvej 141B, 4400 Kalundborg.

 

Klagen skal være indsendt inden den 1. juli 2025, kl. 23.59.

 

En klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes, inden klagen er afgjort. Udnyttelsen sker dog for egen regning og risiko.

Kontakt

Natur og Miljø - Virksomhedsgruppen

Email: virksomhed@kalundborg.dk

Telefon: 59 53 52 53