Kalundborg Kommune har tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings klima-kommune initiativ, og arbejder for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra kommunen som virksomhed.
En Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Aftalen hjælper kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan.
Aftalens indhold
Med aftalen forpligter Kalundborg Kommune sig til at
- Udarbejde en opgørelse over kommunens nuværende CO2-udledning
- Udarbejde en klimaplan, der beskriver hvordan kommunen vil nedbringe udledningen af CO2 med minimum 2 % om året, og beskriver de områder kommunen vil fokusere på
- Gennemføre planen og mindst én gang årligt offentliggøre en opgørelse over igangværende projekter og reduktionen af CO2-udledningen
Aftalen om at blive Klimakommune hænger fint sammen med det igangværende arbejde i Kalundborg Kommune på klima- og energiområdet. Det gælder både i forhold til energirenoverings- og energistyringsprojekter på kommunens egne institutioner, og i forhold til Klima- og energiplanen, hvor kommunen arbejder med opgøre energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser.
Læs mere om klimakommuner på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.